Plan-ændring

Planerne for dagen i dag, var nogle helt andre end det, som den endte med.

 

Jan skulle have været ude og fiske med nogle fra Danmark, jeg skulle have været hjemme, da der er meget begrænset plads i båden  og min far og en ven skulle op til vores hytte og færdiggøre skibsovns-monteringen, men så ringede Jesper i formiddags, at han kunne tage gæsterne fra Danmark med ud og sejle og lige pludselig var der mulighed for, at Jan og jeg kunne tage efter min far og vennen op til vores hytte.

Aldrig før, har jeg klædt mig så hurtigt på i så meget tøj.

Der blev knoklet og ovnen blev færdig med skorsten monteret på taget, isolering omkring hullet i taget og ramme omkring spildbakken og plader på væggen og det hele blev så fint.¨

Den blev startet op og efterprøvet og jo, den virker akkurat som den skal, naturligvis.

Hoveddøren, som bandt lige rigeligt, blev ordnet og hullet i væggen mellem de to rum, blev savet større.

Jeg fejede gulvet et par gange, ryddede op og fejede en gang til og forsøgte så vidt muligt ikke at gå i vejen og mens vi alle var beskæftiget, kom Per pludseligt sejledende, da vi var ved at være ved vejs ende, men vandet var stærkt faldende og han nåede da også kun lige i land inden både hans båd og vores jolle stod så fuldstændigt tørt på land.

 

Tidevandet kan du ikke gøre meget ved, andet end se til.

Og mens vi alligevel bare så til, at vi hverken kunne gøre fra eller til, kunne vi så varme vand på vores gas-blus til kaffen og spise en små-kage.

Mørket har det ligesom tidevandet og kommer og går, som det altid har gjort (og billedet nedefor snyder, for der var tusmørke, da det blev taget)

Det falder eller stiger, som det altid har gjort, men nogen gange falder eller stiger det lidt ekstra, ligesom det gjorde i dag.

Der var så lavt, som jeg ikke har set det før.

 

Jan og jeg nåede at overveje helt seriøst, at blive natten over,

men Sara er alene og der var ikke truffet aftaler med nogen, så vi gav tidevandet endnu en halv time og noget padlen frem og tilbage i gummibåd, nogle waders og skubben joller ud, så der kunne komme vand under, inden vi kunne sejle afsted i bulderravende kælder-mørke.

 

Jeg elsker at sejle, men ikke i mørke.

Jan sejlede alene, for jeg hoppede over i båden til min far og vennen, som har en større og lukket båd og Jan og  Per fulgtes i mørket.

 

 

Nu sidder jeg hjemme igen og kan glædes over, at planer nogen gange ændres og at lige pludselig ser den store sammenhæng helt anderledes ud.

 

Det har været en dejlig dag under den blå himmel, hvor solen gjorde selskab til en snert kulde.

Kunne nogen mon være så venlig, at slukke for kulden og tænde for lyset igen og evt. give mig et par fridage, så jeg kunne få et par dage i hytten med overnatning og afslappende hygge?