Mens jeg venter på forbedring

De første mange år, hvor Jan og jeg holdt sommerferie i Hvalpsund, var der oppe bagved og i forbindelse med Kongshøjgård en lille, hyggelig forretning.

Du kunne købe hjemmelavede sæber, cremer, økologiske vine, lertøj og alt muligt andet spændende… og det gjorde jeg så ret så ofte. Altså købte.

 

Udenfor døren stod er den mest pragtfulde og forøvrigt største rosengeranium, som jeg nogensinde har set.

 

 

Rosengeranium havde jeg en pæn stor udgave af, mens jeg gik på gymnasiet.

Den hang i en kurv over min seng og der skulle ikke mere end et blidt, kærligt dask til, før hele mit kollegieværelse, der ikke var meget større end en fængselscelle, duftede.

 

Jeg elsker duften af rosengeranium,hverken mere eller mindre! Dens blomster er nogle små, ret så intetsigende blomster, men bladenes duft.. hmmmm….

 

Siden de duftende tider på kollegiet i Viborg, har jeg haft svært ved at opdrive rosengeraniummen.

 

Jeg fik een for to år siden, men den gik til om vinteren og måske fordi jeg flyttede den til et andet vindue og jeg var ærgerlig, da jeg måtte bære de sørgelige rester af planten ud i skraldespanden.

 

I foråret fik jeg en endnu stikling og der bliver passet på den..

 

Den skal overleve!

S K A L.

Den står inde i soveværelses-vinduet, som vender mod syd-øst og jeg pusler om den.

 

I går var et blad knækket af og i håb om, at den måske slår rødder, har jeg sat den i vand.

I min drømmeverden står der en kæmpe rosengeranium i samtlige vindueskarme i huset.. den ene større end den anden og mere velduftende end den forrige.

Hele huset duftede konstant af rosengeranium og når jeg slog døre og vinduer op i den lette sommerbrise, ville de varme, blide vinde, sætte planten i en næsten usynlig bevægelse, som igen sendte de friske, dufte rundt..

 

Flasken, som et enkelte blad kom i, mindede mig om den periode, hvor al glas, der kom indendøre fik noget glasmaling og fungerede som marmelade-glas, flasker til kryddersnapsen, fyrfadslysestager og hvad jeg ellers kunne finde på.

 

Glasmalingen kunne dog ikke tåle opvaskemaskine, så begejstringen med at male på glas, blev lidt lunken med tiden.

 

Jeg er sygemeldt fra arbejdet i dag.

 

Jeg er ved at hoste lungerne ud af kroppen og næsen hænger kun fast ved hjælp af resterne af min forfængelighed.

 

Hvorfor mon man siger: “pudse næse”???

Jeg forbinder det, at pudse noget, med at det bliver fint og blankt.

 

Jeg pudser næse sådan rundt regnet 250 gange i timen og min næse er langt fra fin eller blank.

 

Den er rød, skaller og ligner noget Michael J. har designet. ØV.

 

Men for ikke at rådne helt op i sengen og for at forebygge liggesår, går jeg en runde i huset og se, hvad mit øje skuer:

min kaktus har fået knopper (altså hverken allergi, røde hunde, skoldkopper ell. lign.)

Knoppper, som måske snart springer ud og fylder vindueskarmen med blomster?! Jubiii.

Måske det alligevel er fint, at der er andet end rosengeranium i mine vindueskarme, så jeg kan glæde mig, når sådan nogle små knopper varsler/barsler blomster i overflod.