Hvidt

Vinteren kom i nat med sne og frost.

Hele byen lyser hvidt og mørket er knap så mørkt.

Sommeren føltes endnu kortere end ellers og varme fik jeg ikke nok af. Sådan er det hvert år.

 

Både Sara og jeg trængte til at komme ud og se noget andet end lommetørklæder og zymelinflasker, så Jan kørte os ud mod elven,

hvor en anden mor så mindst lige så træt ud som mig.

Hendes træthed skyldes nok snarere den kæmpeflok hvalpe, der ivrigt forsøgte, at patte hos hende endnu, til trods for deres størrelse.

Hun verfede dem blidt af sig og lod dem lege i den nyfaldne sne og de så ud til, i modsætning til mig, at nyde det hvide, nye sne, som må være fuldstændigt nyt for dem.

 

Jan har lovet at lave mad i aften.

Den kommer til at stå på lagsagne.

Det siger hverken Sara eller jeg nej tak til.

For mit vedkommende kunne jeg spises af med næsten hvad som helst, bare jeg slipper for at lave det selv.

For at gøre mig bare en smule fortjent til lagsagnen, vil jeg gøre køkkenet lidt fremkommeligt og tørre de værste mugpletter af.. så ved du hvor jeg er og hvad jeg laver