Slow

I forgårs om aftenen, kom solen lidt frem.

Lidt.

 

Nu er der igen,  igen, igen så tåget, at man ikke engang kan se sine egne fødder.

Jan og jeg kom lidt ud og sejle igår, hvor vi så en kæmpekæmpe stor hval, men det var så stort set også det eneste vi så.

Vandet var uroligt og skulle vi have fulgt planen om, at fiske torsk, var jeg endt med at blive meget søsyg, tror jeg.

Men det gjorde altså godt, at få lidt havluft!

 

Jeg havde tid tilovers, inden vores to gæster kom, til at hækle en pung,

et armbånd

og et andet armbånd,

som jeg havde set hos Fru Madsen.

Sara rynkede en lille smule på næsen af hæklede armbånd. Jeg synes nu, at de er meget søde.

I dag vil jeg slibe en sten.. reparations-slibning, for een, som jeg kender og så da der ikke skal nåes andet, tror jeg, at livet bare skal nydes i slowmotion, som er det tempo, der tiltaler mig mest i dag.