Jeg modtog i går en pakke helt fra Aabenraa.
Akkurat som jeg gik med bøjet hoved og var træt af, at ferien var slut, hverdagen startede og kun minderne af den dejlige sommerferie stod tilbage.
Jeg var lidt meget spændt for det var fra Susanne, som jeg ikke kender i det virkelige liv.
Jeg har været inde på hendes hjemmeside og følger hendes blog.
Udfra billederne af hendes fine spinderier, kan jeg se, at hun må være meget, meget dygtig og spændende er det jo også at se,at hun spinder moskusuld.
Og jeg har jo gennem hendes hjemmeside kunnet se, at hun har været heroppe.. faktisk ret så tæt på mig, nemlig i Kangerlussuaq.
Nå ja, tæt og tæt er jo et vidt begreb heroppe.
Der er i luftlinie ca 160 km fra Kangerlussuaq herud til Sisimiut.
160 km i Danmark er jo en pæn afstand, men stadig en tur, som i bil kan gøres på sådan ca. et par timer + lidt til.
Heroppe kan man jo ikke sætte sig ind i hverken sin bil eller et tog og køre fra by til by.
Det foregår enten via fly eller pr skib/båd om sommeren og om vinteren kan turen også gøres enten på snescooter eller hundeslæde.
Susanne har sendt mig noget af det lækreste lækre håndspundne garn:
Babycamel og angora og det er blødt som intet andet, jeg har haft mellem mine hænder. (Susanne skriver at løbelængden er 375 mtr/100 gram)
Det er så let og blødt.
Ydermere har hun sendt mig et dejligt håndskrevet brev og en opskrift på en hue-disse.
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive som tak.
Jeg føler mig så taknemlig og rørt, at nogen vil mig det så godt.
Nogen som jeg slet ikke kender i det virkelige liv.
Eller som kender mig andet via min blog.
Garnet ligger lige nu fremme i stuen og bliver rørt forsigtigt ved.
Gid jeg kunne stikke det ud gennem skærmen, så du kunne mærke det.
Lukke dine øjne og lade dig stikke hånden ind i fornemmelsen af bløde, blide sommer-skyer. Jeg lover dig, at det er lækkert.
Lige om lidt og når jeg er færdig med min vest,- måske når det bliver mørkt igen heroppe, koldt og trist, har jeg et par projekter fyldt med kærlighed fra ukendte kvinder, som har sendt mig gaver:
En poncho-ting, som jeg også har fået garn og opskrift til, af een af mine faste læsere og nu:
denne bløde, lækre luksus-luksus gave.
Hvis jeg overhovedet nænner at strikke af det??
Jeg er altså virkelig så rørt.
Tusinde tak Susanne
Selvtak:0)
SvarSletOg selvfølgelig nænner du at strikke af det:0)Det er lidt luksus, bevæg dig lidt i den verden - der er masser af fantastiske fibre. I har jo selv nogle bærende på det - moskus. Og som jeg elsker at spinde og strikke med. Kunne man dog bare have en moskusokse i haven, hehe.
Jeg ved jo det kan være koldt hos jer, så jeg håber det kan varme lidt til vinter, med min lille kanin om halsen, samt en babycamel*GGG*
Jeg nyder din blog, så det er bare lidt igen!
Åh hvor vil jeg gerne til Grønland igen på ferie.
:-) :-) Susanne
Man kan SE på dit billede hvor blødt og lækkert det er (;o)
SvarSlet