Hr. Olsen

Min gråsisken, Hr. Olsen (viser det sig, at den hedder) trives godt hjemme hos mig.

Lidt for godt faktisk.

Den spiser, drikker og virker usædvanlig glad, men kan ikke flyve andet end et par meter.

Den har problemer med at lette og vil helst hoppe hen ad gulvet.

Det er lidt problematisk, når den ikke er meget større end en forvokset voksen-udgave af en natsværmer.

Man skal virkelig se, hvor man sætter sine fødder.

Problemet er jo, at hvis den ikke lærer at flyve, kan jeg ikke sætte den ud, medmindre jeg ønsker den død.

Dét  ønsker jeg jo overhovedet ikke.

 

Og det er jo også et problem at holde den indendøre, for den lærer jo ikke at finde føde selv.

Den er stort set allerede tam, så jeg står i et dilemma.

Jeg ville helst have sat den fri igen fx. i dag, men jeg kan altså ikke få mig til at sætte den ud, når jeg ved, at den ikke kan klare sig.

Fjerene virker stadig fedtede på maven og den virker lidt tynd og splejset i forhold til de gråsiskner, der sidder udenfor vinduet og spiser ved foderautomaten..

Men fjerene på hovedet ser vist fine og som de skal.

Jeg har anskaffet et brugt, stort og meget rummeligt fuglebur, som står i mit køkken, som den kan bo i indtil … indtil… indtil, øøh?

..Indtil den flyver så godt, at den kan flyve hjemmefra. Nemlig!

Indtil det sker, skal jeg ikke holde det hemmeligt, at jeg nyder, at have den som gæst i mit hjem. Kors, hvor er den dog sød

Det mest almindelig efternavn her i Sisimiut er forøvrigt Olsen og Lennert, så det er ikke så mærkeligt, at den hedder Olsen.