Vi er i Ålborg.
Min søster leger turist for vores skyld.
Viser os rundt og er tålmodig.
Vi nyder det i fulde drag.. altså at blive vist rundt.
Vi har været ude og sejle.
Sejlet på en ganske anden måde end den, som vi er vant til.
Vi har været på sightseeing med en gammel mine-udlægger fra krigen.
Der var ikke meget krig over kutteren mere og det var en rigtig hyggelig tur.
Vi startede og sluttede fra havnen.
Hvis du klikker på billedet, burde du kunne se det i større format og scrolle lidt i det..
Lige inden vi drejede af mod min søsters lejlighed, kørte vi forbi Mølleparken, hvor det desværre begyndte, at regne.
Det blev en kort tur, men jeg kan levende forestille mig, hvor dejlig parken må være, når solen skinner og det er varmt og man ikke skal andet end bare lade tiden flyde.
Vi har spist salater, grøntsager, frugter og ikke UHT-behandlede mælkeprodukter.
Friske æg fra morgenstunden og det endda i min søsters selskab.
I morgen aften vender vi bilen mod syd og farfar igen, hvor et andet hyggeligt selskab skal nydes.
Jeg suger til mig af indtryk og forsøger at opbygge et lager for de næste to år frem.
Der kommer et underskud på et tidspunkt, ved jeg og så er det bare om, at have et godt solidt og stort lager!
Det er ikke tit, at jeg sejler i Danmark.. for ikke at sige aldrig.. det har været sjovt:
Teknik-og miljøforvaltningen.. sådan ser det bestemt ikke ud i Sisimiut.
Usooorn', hvor har I hygget jer, glæder mig på jeres vegne.
SvarSletBare jeg var dér sammen med begge mine søstre.
Du kunne jo sejle over ved Hvalpsund-Sundsøre og køre til Thise mejeri og købe god mælk og skøn ost. Herligt at du nyder jeres ferie.
SvarSletAja Lena: Det har været hyggeligt
SvarSletAnette: Vi plejede før i tiden at tage på "udflugt" med færgen.. nu må vi se om vi gør det igen i år?!
Mvh Dortheivalo
Skønne billeder fra min hjemby, også jeg har leget turist i Aalborg i dag.
SvarSlet