Lichtensteiner grotten

Den næstsidste dag, var vi på en hyggelig tur i Lichtensteiner grotten.

Den er ikke, hvad jeg forstår ved en grotte, for der var ganske få steder, hvor vi til begge sider var inde i selve jorden.

Det er snarere en smal, meget høj kløft, hvor der er lavet stier og gangbroer langs bjerg/-kløftsiden.

Det gjorde ikke turen dårligere og den pæne, lille gå-tur endte ved et lille vandfald, hvor jeg kunne ærgre mig over, at jeg ikke havde medbragt mit fotostativ, der lå godt, sikkert og til ingen verdens nytte i bilens bagagerum.

Turen hjem forlængede vi ved at køre en tur ud til Grossarl, hvor vi dog blev i bilen, da der kom regnbyger og vejret ikke var til at vandre i med det tøj, vi havde iført os.

Jeg er overbevist om, at det kunne have været en flot naturoplevelse, at gå en lille vandretur, men bilturen var nu heller ikke at foragte..Vores trofaste GPS kunne til og med fortælle os, at vi kørte på en vej.. godt at vide

Både i Østrig og i Norge, har det slået mig, hvor insisterende træer i grunden er. De vokser de meste usandsynlige (usandsynlige for mig, ihvertfald) steder

En lille håndfuld jord og de tager chancen..

Laura var på det tidspunkt ved, at være træt af, kun at have vores selskab.. tro det, hvem der kan.