Fra de sidste par dage

Der er lidt billeder fra vores weekend i Ålborg.

Billeder, som Jan hovedsageligt har taget.

Jeg har redigeret og leget lidt med nogen af dem og fået lov at bruge dem.

Dem synes jeg da også lige, at du skal se.

Her sidder jeg under den gule paraply ved siden af min lillesøster, der sidder under den pink paraply.

Silas og skibshunden (alaska malamut) Sinuk, der kigger ud på vandski-løberen fra vores sejltur med “kysten” rundt i noget af Ålborg havn:

Dudi, Brian og Daniel i stævnen:

Og så lige et billede af mig i min nye t-shirt, som jeg købte i København.

Jeg købte også en hætte-/lynlås bluse. Lige et design for mig.

Jeg kunne godt finde på at købe noget mere af slagsen, hvis jeg faldt over noget.

 

 

Og her et billede af Laura og mig.

Godt nok er Laura noget højere end mig, men dog ikke så høj som billedet måske kunne foranledige til at tro.

Jeg ser lidt bister ud.

En hestebremse havde lige taget en god luns af mit skinneben: “synes ikke godt om”!

 

I går fik vi besøg af Jans fætter og hans familie.

Det udløste en marengskage med æbler og karamel og en ødslen i jordbær, som jeg ikke kan gøre efter hjemme i Sisimiut.

Tre store, hele bakker med søde, danske jordbær kom mellem kagebundene og rundt på fadet, som pynt.

 

 

I forgårs lagde jeg roser ved farmors grav.

 

Jeg ville helst have givet hende dem i hånden sammen med et stort kram.

Sådan kan det desværre ikke blive.

Resten af familien ville også gerne se gravstenen og den er flot og velvalgt.

Farmor ligger med den bedste udsigt over fjorden under et stort ahorn-træ ved den lille smukke kirke.

Det er iøvrigt den kirke, som Jan og jeg blev gift i, for 15 år siden.

Simon og Laura blev døbt den samme dag.

Simon som 9-årig og Laura nyfødt og med en veludviklet kolik, der strakte sig langt ind i efteråret.

 

Rosenbuen i haven er som sædvanlig smuk

og jeg kan som sædvanlig ikke fange det smukke, så det kommer til sin ret, men kan du forestille dig det?

 

Lige om lidt og om alt for kort tid, skal jeg jo hjem til Sisimiut igen og så  kan jeg nøjes med at nyde billederne, så jeg sørger for at få taget så mange som muligt.

Jeg ved ikke, om der er adgang til nettet på det hotel, hvor vi skal bo i Østrig, så det kan være, at der kommer til at gå lidt tid inden du hører fra mig på denne adresse igen.

Måske-måske ikke?

Hvis ikke, må du have det rigtigt godt og nyde dagene.