Fødselsdage

I torsdags havde Daniel fødselsdag. Han fyldte 10 år.

I søndags fyldte min lille pige, Sara, 14 år.

Hun vil nok altid være min lille pige i min verden til trods for, at hun stort set er lige så høj, som mig, ligesom Laura også er min lille pige.. hun er et halvt hoved højere end mig.

Daniel og Sara, fætter og kusine, havde for et pænt stykke tid siden aftalt, at de ville holde en fælles fødselsdag i mine forældres sommerhus.

Deres fødselsdag blev fejret i et ny-indkøbt partytelt på 3x8 mtr., som blev slået op lige inden regnen styrtede ned, lyn og torden buldrede løs og teltet bestod sin prøve.

Den holdt sig pænt væk fra vores område hele lørdag og solen skinnede varmt på hele selskabet.

Lørdag, hvor fødselsdagene blev fejret blev hyggelig med kager, sodavand fra Tyskland, øl og vin til de voksne og masser af grillmad senere på dagen.

Der blev trukket tov, hvor pigerne vandt suverænt mod drengene (kvinder og mænd deltog skam også) og der blev løbet sækkeløb.. dog i en anden version end den almindelige: mænderne tog deres koner på ryggen og så var der løb. Jan og jeg vandt, så jeg kan bryste mig med titlen: “ årets sæk” indtil næste år.

Vi var en pæn flok på små 30 mennesker og børn og voksne hyggede sig.

Allerallerhyggeligst er det dog, at jeg er samlet med mine søstre.

Det er en rar fornemmelse, at de er lige indenfor rækkevidde.

Ikke at jeg sidder lårene af dem eller de af mine, men det er rart, at vide, at jeg kan række ud og nå dem fysisk.

Jeg lå natten til lørdag vågen det meste af tiden med kriller i halsen og senere om lørdagen mistede jeg helt stemmen.

Den er endnu ikke kommet tilbage.

Jeg kan til nød hviske og alle omkring mig hvisker automatisk med.

Der er stille og lydniveauet er sænket til det næsten kedelige.

Jeg er nok den, som er mest træt af det.

Uden stemme, kan man ikke modtage et telefonopkald og det er besværligt, at gå i en forretning for at handle.