Efter-konfirmation

Hele min familie var inviteret til en efter-konfirmationsfest i går i det nordlige Jylland hos min kusine.

Hendes smukke datter blev konfirmeret i foråret og vi kunne af gode grunde ikke deltage, men det afholdt nu ikke min kusine til at invitere endnu en gang med større mulighed for deltagelse.

Det var lidt øv, at jeg ikke var helt på toppen, men som aftenen skred frem, fik jeg det dog bedre og bedre og fik endda min stemme tilbage.. ihvertfald  noget af stemmen.

Jeg lyder stadig som een, der er gået for hårdt til whisky-flasken og har røget for mange og for store havanna-cigarer.

Om det var det hyggelige selskab, den gode, gode mad (grl. ørreder bagt i grillen og det fineste grl. lammekød ligeledes tilberedt omhyggeligt og lækkert i grillen) eller det efterfølgende kongespil, som især de voksne blev noget bidt af?

Her til morgen, mens jeg har siddet og kigget i billederne fra i aftens tænker jeg: hvorfor er det mon altid min yngste søster

og hendes yngste søn, som jeg får fotograferet?

 

De er ligeså livlige som resten af selskabet og måske endda livligere, men måske de har mindre imod, at jeg sidder og sigter skarpt på dem med kameraet?

 

Jeg må have indfanget Daniel og min svoger også, når muligheden er der.

 

Selvom vi stillede os lidt væk fra det store selskab, så vi kunne kikke hinanden dybt i øjnene og genbekræfte evig kærlighed og troskab, blev vi opdaget:

 

Her til morgen, hvor solen har skinnet, mens morgenkaffen blev indtaget, har jeg kigget på sommerfugle i farfars have,

brændestablen

og græsset, der gror (farfar slog det igår..)