Som sagerne står

I min vindueskarm står en orkidé og blomstrer.

Stilken står rank og bærer stolt alle sine 11 blomster.

Det er første gang, at nogen af mine tre orkideer har så mange blomster.

Et eller andet må jeg jo have gjort rigtigt, men hvad ved jeg ikke lige.

De får en sjat vand hver lørdag formiddag inden jeg får min kaffe  mens jeg taler venligt til dem og om det er vandet eller høfligheden, som får den ene til at kvittere med den overflod, ved jeg ikke.

I grunden kan det vel også være lige meget, hvad årsagen er, men jeg ville jo gerne gentage successen.

Udenfor blomstrer et par mælkebøtter.

Lige om lidt er hele byen dækket af mælkebøtter og det er et syn, som betager.

Laura og jeg var rundt i byen.. bare for at se om alt stod som plejer.

Det gjorde det næsten.

Hestene var stukket lidt af, var på springtur og nød vist at se lidt mere end det sædvanlige

Vi nød bare at se hestene.

Og jeg nød at se de gamle blokke, hvor jeg i min barndom boede i en årrække..

De har fået ny facade og en anden farve,

men udsigten er den fuldstændig samme, som da jeg var barn.

Bagefter tog Laura og jeg ud til eleven og jeg skal da lige love for, at der er gang i den..

Nu er klokken sent og jeg har haft en lang fredag uden nogen pauser.

En hyggelig dag og en dejlig dag, men stadig lang og uden pauser.

Nu vil jeg smække de tunge stænger op på bordet og nyde, at jeg har et par dage uden andre forpligtelser, andre end dem som jeg pålægger mig selv.