Mit hoved er fyldt med indtryk.
Der skulle heller ikke så meget til.
Pigerne ville ose, handle, shoppe og se butikker.
Det var vi indstillet på, Jan og jeg.
Men at de ville gennemtrawle alle tøjforretninger på Fisketorvet
og stort set alle forretninger på Strøget, havde jeg måske ikke lige regnet med.
Det skulle dem dog være vel undt og vi ventede pænt, kørte Jans dankort igennem et par gange eller flere og indtil videre er den værste sult på nyt og spændende stillet for deres vedkommende.
Vi kørte lidt vel meget rundt i dag og da jeg sådan for at bløde stemningen en smule op og gøre en smule nar af os selv, sagde:
“ Se børn.. der ligger Tivoli”
svarede Sara, som kun Sara kan svare:
“Igen!”
Nøj, hvor vi kom til at grine.
Vores ture rundt i parkerings-kælderen i modsat køreretning og ren Molbo-logik, da vi skulle finde ud af at betale, undlader jeg at fortælle om, men den værste molbo, kunne ikke have gjort det mere komisk.
Aftenen blev tilbragt hos Jans lillebror, som havde lavet lækker, lækker mad til os og Helle (Jans svigerinde) havde lavet en dessert, som var et stykke af himmerige pyntet med nye jordbær.
Sara og hendes veninde, som vi er sammen med, har pakket og gjort klar.
De glæder sig helt vildt.
Jeg ved ikke lige, hvad jeg gør udover at glæde mig på deres vegne.
Måske er det moder-bekymringer, der ligger derinde og snurrer, bobler og simrer?
Eller er det mon ren og skær egoisme over at ville have mine underholdende piger omkring mig hele tiden.
Eller begge dele?
I morgen, når Sara er sendt afsted og vi har fået pakket, spist, hvilet mm tager Laura,
Jan og jeg over til fastlandet, hvor vi skal invadere farfar.
Vi glæder os til farfar, vi glæder os til Jylland og vi glæder os til kendte omgivelser (ferie-omgivelser).
Vi skal besøge min søster i Ålborg og kramme hendes drenge.
Men først skal vi sende Sara afsted.
Uha sikke en tålmodighed, så er jeg glad for, jeg har drenge, der er shopping hurtigt overstået ;o)
SvarSletKH Anette
Anette: Det krævede tålmodighed, men vi overlevede
SvarSlet