Lauras første dimission

Uuufff.. jeg er ved, at være sådan een, som jeg selv er så træt af.

Sådan een, som praler af sine børn konstant.

Hele tiden og så igen.

Men ved du hvad?

Jeg er så stolt, så stolt over mine børn.

I aften var vi på skolen, hvor Laura skulle hente sine eksamenspapirer.

Hun var så glad og det var med god grund.

Ud over, at hun fik udleveret de fineste papirer, blev hun også hædret for dem. Kaldt ud på gulvet igen, så vi kunne give hende en klapsalve, mens klumpen i min hals var ved at kvæle mig.

Sagde jeg at jeg er stolt?

Hun fik en lille gave og en blå rose af skolen.

Da det fine og højtidlige var ovre, spillede 3 drenge fra parallel-klassen 3 head-banger-numre og derefter spillede Laura og Jessica to numre.

Jessica på guitar og Laura sang til.

Jeg har hørt Laura synge rent, smukt og jeg har hørt Laura synge flot, dejligt, rørende og iørefaldende.

I aften sang hun det bedste jeg indtil nu har hørt. Eller var det mon fordi min hørelse var stoppet til med moderlig stolthed?

For jeg vil da lige tilføje, at jeg er så stolt over min Laura.

Og når jeg så endelig skal tage de bedste billeder, har jeg taget det værste omgang lxxt.

En dag, hvor man ikke lige kan tage billederne om en anden dag.

Jeg duer bare ikke til det med billeder inde i en halv-mørk idrætshal.. og blitzen og jeg, vi bliver vist aldrig helt gode venner.

 

Men de indre billeder og følelsen af moderlig stolthed, står knivskarpe indeni.

 

Mon ikke alle forældre bliver glade og stolte over deres afkom, når de kommer glade, tilfredse og smilende hjem og fremviser gode resultater.

Jeg gør- og jeg føler, at jeg med min opbakning og min støtte har været med til at give mit barn en succes.

Dét gør mig glad!

Vi husker vel alle vores folkeskole-tid.

Vores første skole, hvor vi skulle lære at lære.

Den første skole, men også den eneste skole, som ikke kunne vælges hverken fra eller til.

Folkeskolen er obligatorisk.

Og al den lærdom som du fik i folkeskolen og resultaterne derfra, er med til at give dig nogle valgmuligheder. Derfor er jeg ekstra glad for, at det første eksamenspapir for Lauras vedkommende giver hende mulighed for valg.

Nu kommer alle de andre skoler, som selv skal vælges til.

Og fra.

Store og vigtige valg.

Men bestemt ikke valg, som ikke kan gøres om.

Laura har valgt, at hun vil på efterskole efter sommerferien.

Hun er akkurat lige fyldt 15 år for 2 uger siden og det er en meget, meget ung alder, at starte i gymnasiet på.

Hun skal have muligheden for at prøve en anden kultur.. ikke så forskellig fra vores, men dog anderledes, hun skal vokse og gro indeni, rustes og modnes og have tid til at tænke, så hun vælger det som er rigtig for hende.

Tillykke min pige med de fine karakterer!

(Sara er ikke engang fyldt 15 år når hun går ud af folkeskolen…)