I knæhøjde

Laura og jeg har været på kirkegården i dag i en speciel anledning.

Vejret har været tungt og gråt.

Der har ligget tåge og luften har været mættet med fugt.

På kirkegården er der nogen steder kæmpe-store grene, hvor bladene er lige ved at folde sig ud.

Fugten har lagt sig som bittesmå mikroskopiske dråber på grenene og da jeg alligevel skulle fotografere noget bestemt på kirkegården ville jeg også lige forevige de bittesmå dråber.

Da jeg kom tilbage til bilen og skulle se om billederne var rimelige opdagede jeg, at man i dråberne kunne se korsene i dråberne.

Her har jeg vendt billedet på hovedet og lavet en udsnitsforstørrelse.

Kan du se korset?

 

 

Senere på dagen, faktisk efter kl. 18  var fugten fordampet og himlen knap så grå og tung.

Sara ville gerne ud og fotografere eleven.

Så kunne jeg fotografere de bittesmå blade, som folder sig ud dag for dag med mit makro-objektiv, mens Sara legede med mit almindelige 16-85mm objektiv.

Selvom det hele er lidt kedeligt og gråt lige nu og der ikke er mange farver i det store billede, kan jeg godt lide årstiden..

Der er ikke for varmt og der er ingen myg.

Lægger man sig på knæ, kan man se alle de små nye blade og det er fascinerende at tænke på med hvilken fart de forskellige planter faktisk vokser.

Det er en kort sommer vi holder os her oppe..planterne er nøjsomme og jeg forundres over de steder de nogen gange gror. Tænk, at det kan lade sig gøre.