Besværligheder!

Sikke en weekend!

I tordags kom min barndomsveninde hertil fra Nuuk og vi har naturligvis siddet og sludret og sludret og sludret.

 

Hun er her fordi hendes søn blev HTX-student i fredags.

En hue skulle sættes på hans kønne hoved og sådan noget vil en stolt mor selvfølgelig gøre med glæde.

Han sluttede sine eksamener af med et flot A.

Heidi og jeg nåede i fredags at gå til en afskeds-reception

for byens journalist, som akkurat lige har lavet et interview (portræt-artikel eller hvad sådan noget nu hedder) med mig for netop Arnanut, hvor Heidi er redaktør for Arnanut (og AG forøvrigt også)

Marianne, som er journalist ved byens lokal avis, er gift med Jans kollega Jesper og de rejser i næste uge.

Rejser for at flytte tilbage til Danmark.

De rejser fra det mest lækre beliggende hus i byen.

Ingen naboer i miles omkreds og i så rolige omgivelser.

Der er udsigt både ind til byen

og direkte til havnen, havet og Præstefjeldet.

Skulle jeg gå hen og vinde et par millioner, ville jeg straks investere i huset, men jeg bor godt, hvor jeg bor, men som jeg dog kan forstå, at det må være svært at forlade det hus.

Beliggenheden er formiddabel og uden sidestykke her i byen og derudover er huset total-renoveret, så det også er total-lækkert indendøre.

 

 

Som du sikkert ved, drikker jeg stort set aldrig alkohol og går endnu mindre i byen, men fredag aften syntes jeg at byen trængte til at se mig.

Jeg kom i byen glad og boblende af feriestemning.

Der blev ikke indtaget meget alkohol, så jeg kunne nyde den gode, sjove stemning og være ved min fulde fem.

Jeg hængte min jakke i entreen, hvor vi ud på natten endte og da jeg skulle hjem i de små timer, kunne jeg konstatere at både min pung og min mobil-telefon var taget ud af mine lynede jakke-lommer. PIIIIIS og LOOOORT.

Jeg ved, at tyveriet var sket indenfor 45 minutter, da jeg lige havde tjekket min mobil og mærket tyngden af min store læder-pung i min jakke, så jeg fik spærret mit dankort og min mobil straks og fik ringet til politiet, som ikke ville gøre noget, da det ikke var presserende.

Jeg kunne komme igen i politiets åbningstid mandag, men som jeg forsøgte at forklare, rejser jeg mandag morgen og kan derfor ikke komme førend d. 3. august. Dét er ligesom lidt sent, når det drejer sig om en let-omsættelig mobil-telefon og en pung.

Jeg startede min helt egen private efterforskning og i løbet af 1 time fandt jeg frem til tyven, som hårdnakket benægtede.

Forøvrigt een af mine gamle elever, hvilket gør det hele endnu mere sørgeligt og trist.

Han havde tømt min pung for kontanter og jeg fandt ud af (tænke, tænke som en tyv..og jeg som aldrig stjæler) hvordan han havde stjålet mine ting.

Jeg kunne med en tilkaldt viceværts hjælp rode rundt i boligblokkens skarn-rum, hvor jeg mellem brugte bleer, hygiejnebind og andet husholdningsaffald kunne fiske min pung frem. Den indeholdt heldigvis stadig både mit dankort og mit kørekort, men min mobiltelefon var der desværre ikke.

Jeg forestiller mig, at SIM-kortet er pillet ud og telefonen videresolgt og selvom jeg flere gange har haft fat i tyven benægter han, til trods for at han er blevet set og min pung er fundet i netop den boligbloks skarnrum, hvor både hans forældre og han selv bor.

Jeg har talt højt, længe og hurtigt.

Jeg har været insisterende og stædig, men han var stadig så fuld, at han knap kunne se lige.

Jeg er så sur, vred og ikke mindst skuffet. Der er ikke så meget at sige til, hvis folk begår selvtægt, når de selv skal opklare sådanne tyverier, som godt nok er i småtingsafdelingen, set med politiets øjne.

Jeg kunne have slået manden oveni hovedet med noget tungt og hårdt, da jeg var allermest gal.

 

Det er vildt besværligt, at miste sin mobil.

 

Har du nogensinde tænkt over alle de informationer, som du gemmer på din mobil.

 

Din mobiltelefon er ikke bare et instument, en ting, som du kan komme i kontakt med omgivelserne på.

Min mobil-telefon indeholder alle dem, som jeg kenders telefonnumre og min kalender er plastret til med ting, som jeg skal huske, mærkedage og jeg skal komme efter dig.

Nogle af mine kontakt-personer i mit adressekartotek har hemmelige numre, som ligger på telefonen. Øv øv øv.

Jeg er skuffet over politiet, som ikke ville gøre yderligere, selvom jeg ved egen hjælp, har fundet frem til tyven og  min pung, men stadig mangler min mobiltelefon. ØV! Den kunne måske være dukket frem, hvis de havde hjulpet mig. Deres uniformer giver en autoritet, som jeg overhovedet ikke kan konkorrere og de har erfaring med anløbne menneskers tankegang, som jeg end ikke kan forestille mig.

 

Mit dankort er stadig spærret.

Det kan jeg først gøre noget ved i morgen.

 

Har du nogensinde tænkt over hvor besværligt det er ikke at have et betalingskort?

Jeg kan hilse dig og sige, at dét er besværligt.

Jeg har måttet “tigge” penge af Jan siden i går, hvis jeg skulle købe noget som helst, ikke at det gør noget, men det er besværligt.

Min listen mig ud i nattelivet, har fået en grim bismag af noget kedeligt, noget trist og ret så besværligt.

Sidst jeg var i byen, var for to år siden og jeg kan ikke forestille mig, at jeg har lyst til at gå i byen foreløbig!

 

Som om det ikke er besværligt nok med de manglende jordiske tyvstjålne ting, kom Jan til skade i fredags, hvor min jolle skulle på land igen.

 

Han ville lige løfte jollen lidt på plads…. jeg gentager:” løfte jollen…” hvad tænker manden på?

 

Han fik et kæmpesmæld i hoften og kan knap gå nu.

Bukke sig kan han slet ikke og det gør ondt, ondt, ondt.

 

Og han skal afholde eksamen både i går og i dag.

Han holder sig oprejst og nogenlunde bevægelig med tonsvis af pamoler og ibumetiner i kæmpedoser, mens han stædigt holder tænderne bidt sammen i smerter.

Dét er slemt, men det betyder også, at jeg skal lave to mands arbejde.. besværligt for mig.. jeg har båret 100 kg hundefoder over til hundene i går og skal over med yderligere 100 kg i dag.

Kæderne, hundene står i,  skal efterses inden vi overlader dem i en andens varetægt i ferien, jeg har fået ryddet skuret op, så jeg kunne konstatere, at vi ikke har nogen stor kuffert, men en stor taske og en lille pink kuffert, som Sara absolut ville eje, da hun var omkring 8-10 år, vasket køleskabet, så dem, som skal bo i vores hus ikke brækker sig over vores manglende hygiejne og er igang med at rense ovnen af samme årsager som køleskabs-rengøringen.

Jeg takker mig selv for, at have gjort det meste inden i fredags..

Der skal pakkes kufferter, vaskes lidt tøj og gøres klar.

Jeg glæder mig endnu mere til at forlade byen for en stund- nu end før.

Komme væk og opleve noget positivt.

Lige nu er jeg negativ og min naive tro på  mine medmennesker og det gode i dem, kan lægge på et ret så lille sted.

Mine grimme tanker vender til det gode og positive lige om lidt.

L I G E  O M  L I D T!

De skal lige graves frem af den møg-bunke som ligger derinde.

 

Jeg vil være naiv og tro på, at vi mennesker vil hinanden det godt. VIL TRO!

 

Jeg håber, at din weekend har indeholdt flere positive og livsbekræftende oplevelser end min?