Ondt

Nu er det ikke fordi, at jeg vil trætte dig med sygdomme, dårligdomme eller andre ubehageligheder, men jeg har haft så ondt, så ondt.

Puha.. jeg har ikke været på arbejde hverken i går eller i dag.

Jeg har haft en hovedpine, så du tror, at det er løgn.

Da jeg måtte konstatere, at almindelig pamoler ikke tog smerten, greb jeg til yderligheder og tog een af de piller, som jeg har fået på sygehuset.

Dét sku’ jeg ikk’ ha’ gjort!

Overhovedet ikke!

De gjorde ondt værre.

Jeg havde så ondt i mit hoved, at jeg stortudede det meste af aftenen.

Og jeg skal lige tilføje, at jeg stort set aldrig græder.

Faktisk sjældnere og sjældnere og dét aldrig af smerte.

Men i aftes græd jeg altså, som et lille barn. Jan trøstede og holdt om mig.

Jeg stortudede af smerte, men også fordi jeg blev lidt bange for om al den smerte kunne skade min hjerne.

Der blev fyret den ene kæmpe smerte-raket afsted efter den anden inde i mit hoved og jeg kunne mærke hver eneste nervespids, som blev fyldt med en brusende smerte, når raketten eksploderede.

Smerterne gav kvalme og jeg hader, hader at brække mig.

Lidt ligesom, hvis du ryster en hindbær-sodavand, som bruser over.. hvis du kan se billedet for dig??

Og den hindbær-sodavand blev rystet i een lang uendelighed og der var masser og masser af brus i.

Og jeg kunne mærke hver eneste lillebitte bobbel, som var fyldt med komprimeret smerte.

 

Jeg er faldet i søvn.

Det troede jeg ikke muligt i aftes, da jeg lå og havde ondt og var bange for at blive hjerneskadet.

Helt seriøst! Jeg tænkte, at hvis jeg fik mere ondt, ville det gå ud over min forstand. Hvis man da kunne få mere ondt?

 

I morges da jeg vågnede, havde jeg stadig ondt, men slet ikke i det omfang.

Pamolerne har holdt det på et plan, så jeg har kunnet stå op og har kunnet sidde i sofaen, føre en normal samtale, har kunnet se fjernsyn og endda holde ud at høre nogen tale.

Men jernkloen, som indimellem griber om, især mit baghoved er hurtig og effektiv. Det gør ondt.

 

Mine små fugle har underholdt mig, men de har været aggressive og lettere voldelige mod hinanden, især sidst på dagen.

Højlydte skænderier, husspetakler

og langen ud efter hinanden

De er velsagtens bange for, at der ikke er mad nok til dem alle, for de er blevet rigtig, rigtig mange.

Jeg vil tro, at de er omkring 50 huset, altanen og ude på klippen.

De har skiftedes til at spise, men nogen har været utålmodige og sultne.

Både i går og i dag har jeg lagt mærke til een.

Den har kun et ben.

Den holder balancen ved at lægge sin ene vinge ned på jorden som en slags krykke og kompenserer for det manglende ben.

Nu sidder jeg lige så stille oppe under loftet og krydser fingre for, at jeg kan komme afsted på arbejde i morgen.

Min samvittighed griber konstant ud efter mig, for jeg ved, at min kollega sidder med det hele og jeg ved, at det halve faktisk er mere end rigeligt.

Jeg har ringet til hende og forsikret hende om, at jeg gør, hvad jeg kan for at komme på benene og tilbage på min pind.

Øv det er godt nok surt at være syg i mere end een forstand og nu fik jeg hældt  min dårligdom ud over dig alligevel.