Lammefrikassé og oldemors fødselsdag

Vi har været ovre hos mine forældre

her til aften sammen med Lena og Johannes og spise lamme-frikassé og citronformage.

Det var dejligt, sådan en almindelig mandag aften at få lækker mad og dessert.

 

Og så helt almindelig var mandagen nu alligevel heller ikke, for i dag fylder Jans mormor hele 90 runde år.

Allerhelst ville vi gerne have spist sammen med hende.

Fejret hende og sunget fødselsdagssang med hendes andre gæster.

Jeg købte en stor buket blomster over interflora.

Det var hverken særligt opfindsomt eller kreativt, men hvad finder man på til en, som fylder 90?

I sådanne sammenhænge og ved præcis sådanne lejligheder, synes jeg godt nok, at Danmark ligger meget, meget længere væk end ellers.

Jeg glæder mig til at give hende et kærligt kram til sommer og ønske hende tillykke med fødselsdagen.

Mens vi sad hos mine forældre løftede vi glassene og ønskede hende tillykke og jeg håber, at tanken nåede frem til hende over Atlanten med præcis de varme følelser som vi sendte afsted.

 

For rigtig mange år siden samlede jeg på kaktus.

Det har jeg vist nævnt et par gange.

Der gik uldlus i hele min fine samling og den var forøvrigt stor.

Jeg prøvede med alt.

Virkelig alt!

Brun sæbe, opvaskemiddel, eddike, indkøbt gift og masser af kærlighed og opmærksomhed, men lige meget hjalp det.

Lusene elskede opmærksomhed og fulgte biblens ord om at mangfoldiggøre sig, mens kaktusserne langsomt synede hen og visnede.

Det endte med at alle mine store og små kaktusser måtte lade livet.

Jeg er fascineret af kaktusser.

De lever af næsten ingenting og alligevel kan de kvittere for det lidt, som de så alligevel får, med de flotteste blomster.

Især kuglekaktusserne med deres form og piggenes regelmæssighed taler til mig og jeg hvert år på denne tid, når min fars kaktus, som næsten går for lud og koldt vand, begynder at sætte sine store, gule blomster, bliver jeg mindet om mine kaktusser, som endte i en sort sæk på dumpen.

Måske skulle jeg ikke have hoveret så meget over min far i min tid, når mine kaktusser blomstrede og hans knap så meget?

I disse dage bliver der betalt tilbage på mange, mange ganges pralerier, når min far sådan lettere henkastet leder min opmærksomhed hen på sin kaktus, som sender den ene store blomst frem i verden efter den anden og pænt spøger til mine.

Jo, nemesis finder du også her i Sisimiut, ligesom du forøvrigt stadig kan finde kongeedderfuglen

nede i Ulkebugten, hvor den forøvrigt har fået selskab af nogle ligestillede.

Det er mandag i dag.

Min mave er fyldt med rigtig god mad og tankerne med lykønskninger til pigernes oldemor.

I Ulkebugten har kongeedderfuglen fået selskab

og min far kan snart se sine kaktusser blomstre overdådigt.

Jeg har vist intet at klage over, selvom det er tirsdag i morgen og der bydes på møde og lang arbejdsdag.

Hav en god dag derude og tak for mad!