Søndag-eftermiddag i Sisimiut

Sara og jeg tog ud på snescooter idag, mens Laura trænede de lavere-graduerede i Taekwon-do.

Vi tog ud til ACRs kommende camp og så på de frivillige, der satte telte op.

 

Farfar og Jan kørte på hundeslæde ud til udsigtpunktet, hvor vi mødtes.

Udsigtspunktet viste jeg dig forleden dag.

Det hedder Qerrortusup majoriaa og ikke, som de under ACR siger:” morder-bakken”.

(jeg synes, at de slår plat på, at en italiener døde under et sneskred under ACR for en del år siden. Hvorfor ikke bruge det grønlandske navn og vise deltagerne, at de er i Grønland??? Det forarger mig så grusomt, men måske er jeg bare lidt for et-eller-andet?)

Der er stor forskel på hundenes opførsel.

Man kan tydeligt se, hvem der er gammel i gårde/sele og hvem, som ikke er.

De unge fjoller omkring,

viser styrke

og skal markere sig, mens de voksne

og mere garvede hviler så meget i sig selv og egen selvtro, at de kan tage sig en lur

eller vise næste-kærlighed.

Jeg synes selv, at jeg bor det aller-bedste sted på jorden.

Vi går den aller-allerbedste tid i møde, hvor der stadig er en lillebittesmule frost, masser af sol, hvid sne og lange, lange dage, hvor solen stort set ikke går ned.

I morgen skal jeg med mine elever ud.

Ud og stå på ski, køre kurebrædt, stafet og en masse andet ude-liv.

Ikke bare i morgen, men også tirsdag og onsdag står på ude-liv og jeg behøver ikke engang gøre opmærksom på, at det er lige noget som jeg kan bruge.