Kort weekend

Der har ikke manglet aktiviteter, at give sig til denne weekend/påske.

I går var der hundeslædevæddeløb for kvinder.

Jeg ved ikke om det er sjovest, at se kvinderne tage afsted

eller at se på deres mænd, når deres kvinder ER taget afsted.

Alle kom godt afsted og kom i god behold tilbage

I formiddags kørte vi Simon ud til lufthavnen.

Han rejste tilbage til Kangerlussuaq een dag før tid.

Uden sine nøgler til hverken lejligheden, arbejde, postboks og alt muligt andet.

Smart!

NOT!

Og vi kan ikke finde dem herhjemme, så måske de ligger og flyder på vejen et sted og hvis du finder dem, kan du bare aflevere dem til mig

 

I dag tog Dudi, Silas, Sara og jeg ud på en lille snescooter-tur.

Vi sad oppe på udsigstpunktet og kikkede ned på isen, hvor nogen var igang med noget paragliding-noget.

Dét gad Silas godt, at se nærmere på, så vi måtte trille ned ad bakken og ned på fjorden, hvor vi så på paragliding-noget.

Jeg gjorde det bare ikke.

Jeg kan levende og allerede inden jeg overhovedet har tænkt tanken om at svæve i luften, forestille mig, hvordan jeg ikke kommer op i luften, men bliver slæbt hen over isen og brækker alle knogler i hele kroppen og ansigtet.

Hvis jeg kom op, kan jeg også forestille mig, at snoren knak og jeg drattede ned, der gik hul på isen og jeg faldt igennem og forsvandt ned i havet og aldrig blev fundet igen. Måske om 10 år, når tang-lopperne havde guffet mig i sig, men ikke før. Måske hvis jeg var rigtig uheldig, ville tang-lopperne ikke engang sætte tænderne i mig og jeg ville bare svulme op og blive fundet af nogle uskyldige vandre-turister, som ville pådrage sig et traume for livet.

Hvis der ikke gik hul på isen, når jeg faldt ned, ville jeg brække mindst ryggen og blive lam fra hagen og ned og leve alt for længe som grøntsag på een eller anden trist institution.

Men så er det godt, at jeg er god til bare at kigge på og nyde, at andre med glæde svæver op og helt udramatisk svæver rundt og rundt og rundt efter en snescooter.. kan du se snescooteren???

Og der er en snor imellem faldskærmen (hedder den mond det?) og den.

 

Hjemme igen og hos min mor fik vi igen mad. Igen igen igen.

 

I morgen er det arbejdsdag.

Pædagogisk dag.

Eleverne skal ikke i skole før i overmorgen.

Jeg kunne godt bruge en ekstra dag til at samle kræfter i.

Til at vænne mig til tanken om arbejde, elever og faste stå-op-tider.

Der er ikke udlagt noget program til os til i morgen, så det bliver spændende, at se, hvad morgendagen bringer..

 

Knapt så spændende, at i morgen rejser Silas,

Daniel og min søster Dudi tilbage til Ålborg.

Det var et meget, meget, meget kort besøg, altså!

Så er der kun os tilbage, men vi er midt i en god årstid, så tiden flyver afsted og lige om lidt ses vi igen..