I morgen fylder Jan 45 år.
Det skal fejres med kaffe, kage og varm mad.
Jeg har derfor bagt marengsbunde til at lægge sammen om noget sød-syrligt æblefyld, bagt vandbakkelser, der skal være bund og top om noget hjemmelavet rabarbermarmelade, kagecreme og blød flødeskum.
Jeg har bagt boller og gjort parat til lagkagen, after eight-kagen og der skal laves en krydret fersken-suppe, der skal efterfølges af en fin lille rensdyr-kølle.
Jan er ikke meget for at fejre hverken dagen eller sig selv, men jeg vil have lov at fejre ham en smule.
Bare lidt.
Og min trofaste familie kommer naturligvis og glædes sammen med mig over Jan.
Da de sidste boller kunne tages ud af ovnen, kørte vi en tur ud i byen.. bare fordi.
Der er en tyst stemning i gaderne, men det skal der vel også være her kl midnat en næsten almindelig onsdag aften.
Ud mod lufthavnen står transformatorstationen, som sørger for at det el, som det nye vandkraftværk i Kangerluaarsuk Ungalleq producerer, kommer ud til os forbrugere.
Vores el er steget siden vandkraftværket kom i brug.
Der blev ellers lovet os, at el-priserne ikke ville stige, men måske prisen på vand er steget siden vandkrafværket blev taget i brug, så vi skal betale for det vand som producerer el-en? Øv!
Det skal jeg vist ikke kloge i, men ærgrer mig over at det snart ikke kan betale sig.. at gøre noget som helst.
Det eneste, som ikke koster noget, er efterhånden et smil, et knus og et kram.
Det passer til alle og er nemt at dele ud af, så jeg sender dig et varmt, gratis kram i anledning af Jans fødselsdag.
Må du have en god dag.
Kære Dorteivalo. TIL LYKKE med din kære mand. Du får den største krammer, som du må give videre til min nevø. God dag til jer alle og gode tanker. Onkel E og faster K
SvarSletKære Dorthe.
SvarSletEt sort tillykke fra familien til såvel Jan som til Jesper!
Tænk, at det er 38 år siden de løb rundt i nattøj og gemte sig fordi de var generte. Ak ja, tiden går.
vh
Bjørn
Vi siger også hjertelig tillykke til Jan, vi kommer og nyder det hele. Uheldigvis kan vi her i Qajaasat 15 ikke hejse flaget, snoren er mørnet,fandt jeg ud af, da jeg har hejst flaget, den faldt langsomt ned - ligesom Dannebrog gjorde det for mange år siden -øv
SvarSletKH mor
Kipper med de gratis flag.
SvarSletTak faster krista (og Ebbe) Jan har haft en god dag (siger han og jeg tror ham)
SvarSletTak Bjørn for at huske Jan og din lykønskning
Mor: vi glæder os
Tak Lea :-)