Min mors blomster blomstrer.
Hun har amaryllis
og så har hun amaryllis.
Jeg havde engang een, men den døde mellem mine meget-lidt-grønne-fingre og så er det jo godt, at jeg kan fotografere min mors og glæde mig over dem på den måde.
Hun har også kaktus,
som er lige ved og næsten ved at blomstre.
Okay.. den hvide er smug-blomstret, men der er flere knopper, -så flere er på vej.
Hun har ikke bare den hvide, men også en rød, som lige om lidt folder kronblade ud til glæde for både min mor og mit Nikon.
Og så har hun sådan een, som hun købte for en sølle 20-er eller lignende, som blomstrer hele tiden og altid.
Farfar var med ovre hos mine forældre i dag.
Ganske kort.
Jeg glæder mig over den lange fælles histore, som vores “gamle” har.
Fælles venner, fælles fortid.. jeg føler mig tryg og veltilpas og skal ikke forstille mig.. ikke engang da min mor skældte mig ud i dag, da jeg ridsede deres fine bord… tihi jeg kan ikke engang huske, hvornår min mor sidst har haft den tone på overfor mig.. jeg blev helt nostalgisk, (undskyld mor)
Min mor og Jans far har været kollegaer og har fælles venner, så de var bestemt ikke ukendte for hinanden, da Jan og jeg begyndte at slå vores folder sammen.
Min far mener, at det er hans fugle, men jeg ved, at de er mine.
De kommer ovre hos mig, spiser, skider og larmer hos mig, så det må være mine!!!
Bestemt!
Min far påstår, at fuglene sover hos ham og de derfor er hans.
Synes du ikke, at de ligner nogen, der tilhører mig ?
Bare lidt.
Ja, tiden går og evigheden består - forhåbentlig - du skal altid løfte alt hvad du tager, og ikke ridser nogen steder;-) <3
SvarSletForstået!
SvarSlet