Jeg så et kort, kort glimt af dig i går.
Du har forandret dig så meget, men udfra det korte glimt jeg så, genkendte jeg dig.
Så noget af dit gamle jeg.
Det, som du var for så mange år siden.
Genkendte alt det, som jeg engang for så mange år siden holdt af og troede, at jeg altid ville længes tilbage til, hvis jeg nogensinde skulle forlade dig.
Og forlade dig, det gjorde jeg.
Dengang var det bestemt ikke med min gode vilje at jeg forlod dig, men som du ved, bliver man klogere med alderen.
I det korte glimt jeg så i går, så jeg alt det som fascinerede mig dengang.
Din hurtighed, din livlighed og alle de muligheder, som jeg troede, at du kunne tilbyde mig, men med alderen har jeg fundet ud af, at det valg som jeg traf for næsten 22 år siden var et godt valg for mig.
Jeg er til langsom sindighed, til fordybelse og ro.
Jeg er til stilhed og skal udvikle mig i mit eget stille tempo uden alt for hurtige indtryk, som forstyrrer og forvirrer.
Jeg holder stadig af dig, men jeg bliver træt af dine hurtige stemningsskift.
Mine skift er for langsomme, for sløve og harmonerer ikke helt med dine.
Vi passer ganske enkelt ikke sammen.
Du fascinerer stadig, drager og lokker og jeg vil stadig gerne komme og besøge dig, som en god ven.
Drikke en hurtig kop kaffe, nyde godt af de muligheder du har at tilbyde,
men jeg er desværre bange for, at vi aldrig vil finde sammen igen.
Kære Nuuk.
Du er stadig den samme.
Livlig, munter, hurtig og evigt skiftende.
Jeg var hos dig i under et døgn.
Det var et ekstremt hurtigt besøg.
Lidt for hurtigt, men måske lige godt det samme, for da jeg landede hjemme bød Sisimiut på høj sol, blå himmel og hilsende, smilende og genkendelige mennesker.
Jeg blev budt velkommen af 3 ørne,
som slog sving ud over havet og senere kørte jeg ud i det store bagland, som fortroligt tog imod mig og omfavnede mig med oplevelser, som passer til mit temperament.
De mange år vi havde sammen, Nuuk, var gode og dejlige og du er en pragtfuld vært og jeg vil glæder mig til at besøge dig igen.
Forhåbentligt kan jeg blive lidt længere næste gang, så vi kan opleve lidt mere sammen, men for denne gang var det OK med mig med det ultrakorte besøg, der varede små 20 timer.
Pas godt på dig selv og dine
Kærlig hilsen Dorthe
P.S
Helt uden hænder.. nej stativ:
Helt skeløjet af stress og jag, men med gode intentioner..og så kan du se det i lidt større format ved at klikke på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.