I brugsen har de sat nogle foder-automater ned med 160 kr.
Nu koster de kun en flad 20 hver, så jeg investerede i 2 til mig selv og 2 til min far.
Min far husker altid at fodre de små fugle.
Altid.
Og derfor har han udenfor deres hus, et rigt fugleliv.
Jan besluttede sidste forår, at når sneen smeltede og fuglene kunne klare sig selv, ville vi ikke fodre mere.
De små, søde og kære fugle var knap så kære, når de sked på vores vasketøj og der lå fuglefrø overalt.. sagde Jan.
Jeg synes det er så synd, at de midt i snestormen, hvor de også skal holde varmen, skal ud og finde føde under den meter-høje sne.
Og det er også lidt synd for min far, hvis han ene mand skal brødføde hele Sisimiut og omegns fugleflokke.
Jeg har endnu ikke sat mine foder-automater op, selvom der har siddet fugle ude på vores altan og tigget frø.
De har siddet derude med tårer i øjnene, mens de skuttede sig, slog kuskeslag med vingerne og frosset om deres små fødder, mens de rystede af kulde.
De har kigget anklagende ind på os, når vi sad i sofaen med bare arme i vores varme stue, drak varm te og spiste friskbagt bager-brød.
Det er altså mere end, hvad jeg kan holde til, så i morgen, mens Jan er på arbejde, bliver foderautomaterne fyldt op med frø og jeg har købt rigeligt med frø, så jeg ikke foreløbig løber tør.
Hvis fuglene ikke er alt for sure på mig, kommer de måske forbi og spiser lidt?
P.S Billederne er taget ud gennem mine forældres vinduer i dag.
Nu er der jo mange muligheder for at fodre fugle uden de skider hvor de ikke må. Det er jo kun fordi vi vil have dem så tæt på så vi selv kan se dem. man kunne jo fodre længere væk. Fuglene finder jo ikke mad under sneen- de dør ganske enkelt- koldt og kynisk men i hvert fald her i Danmark skal jeg jo bruge dem om sommeren til bl.a. at fjerne bladlus og larver fra mine blomster så jeg ikke skal sprøjte eller have ædt mine blomster- så det betyder jeg fodrer. Til gengæld ikke så tæt på huset men et sted hvor det samtidig gøder mine bede. Dog var der i går for meget, så jeg flyttede sne med fugleskidt på over til mine roser, så de blev gødet. Så er det jo win win for alle parter. Det er iøvrigt en meget flot foderautomat.
SvarSletJeg kender det godt.
SvarSletFaktisk sad jeg engang og ventede på Hillerød station. Jeg skulle vente ret længe og blev nedstirret af en god flok gråspurve, der sad og kiggede længselsfuldt efter min is.
Til sidst gik jeg i kiosken og købte en pakke toastbrød og delte rundhåndet ud af den - til stor begejstring!
Indtil i dag troede jeg faktisk jeg var ganske alene om sådan at kunne blive manipuleret af fugle!
Hvor har jeg fået dårlig samvittighed, jeg må også hellere købe noget frø.
SvarSletMen vilken söt fågel med lite rött på huvudet. Vet du vad den heter?
SvarSletKarin Grøn: Jeg vil jo allerhelst have at de sad (stille) lige udenfor stuevinduet, så jeg kunne sidde og nyde synet af dem ;-) Foder-automaten er rigtig fin
SvarSletChristunte: Man skal ikke tage fejl af de små dun-bolde; De kan kigge meget, meget anklagende på een og se lukt ind i ens dårlige samvittighed :-)
Aja Lena: Det var godt og husk at fortælle dine fugle, at der også er mad hos mig igen
Ruta Ett: Det er små hvid-siskner og heroppe (jeg ved ikke om man siger det i andre lande) at de sad under korset, da Jesus blev korsfæstet og der dryppede blod ned på deres pande og det er derfor de har den røde plet. De er under alle omstændigheder søde
Jeg kan heller ikke lade være og ender tit med at købe friske æbler og andet gode, som fuglene elsker.
SvarSletHer siges det at være rødhalsen/rødkælken, der fik sin røde hals efter at have trukket en torn ud af Jesu pande da han hang på korset.
SvarSletHistorien stammer fra een af Selma Lagerlöf's Kristuslegender, så måske er det det samme i Ruta Ett's Sverige.