Indfangningsbesværligheder

Laura var så flink at pille julepynten ned, mens jeg lavede porretærte og grøntsagstærte her til aften.

Nu er alle spor efter julen slettet.. eller rettere næsten, for der sidder endnu en tyk ring om min mave, et rigtigt bildæk af flæsk og fedt, så lidt efterlod julen sig alligevel.

Et fedt minde, kan man vel nærmest sige?! I grunden ikke særligt rart!

Julen er dejlig, men det er nu også dejligt at pakke pynten væk og få det vante og hjemlige tilbage.

Morgengryet i går var fantastisk, men i hele dagen i dag har himlen været så uendelig smuk i farverne.

 

Jan og jeg snakkede lidt om, om de fantastiske farver mon skyldes højere luftfugtighed eller noget i den stil?

Himlen har været i næsten alle regnbuens farver og det har været så flot, så flot.

Og det har været et maridt for mig at forsøge at fange de helt rigtige farver med kameraet.

Jeg håber, at du kan ane dem??

Bare lidt?

 

I eftermiddag, da solen forsvandt og mørket lagde sig over byen, var der på kirkegården det smukkeste syn. Centrum Kiosken havde igen i år tændt stearinlys på alle gangstierne på kirkegården.

Det rører mig dybt i hjertet.

På den gode og varme måde.

På den måde, hvor jeg lige skal synke den store klump i halsen og blinke lidt ekstra for ikke at blive helt rørstrømsk.

 

Om det er alderen, der gør, at øjnene bliver hurtigere og lettere blanke end for 10 år siden ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg bliver grebet hårdt om hjertet meget lettere nu end da jeg var ung.

(15 min. senere: John Bjerregaard “ordnede” mit billede for mig.

Han er bare så misundelelsesværdigforbandetdygtig på den gode og fede måde.

TAK John!

Nu virker farverne mere rigtige og som de var i virkeligheden.)