Energi-tapning

Selvom jeg trofast har siddet foran lysterapi-lampen, har energien bare dalet og dalet og dalet.

Den er næsten nede på 0, men pludselig i dag genkendte jeg følelsen. Følelsen af træthed og manglende energi.

Det er akkurat den samme følelse som forrige år.

Eller lige når jeg har fået tappet blod på sygehuset.

Og hvis jeg havde tænkt mig bare en smule om, ville jeg have vidst det, for når jeg har mens. bløder jeg som et halal-slagtet, umælende dyr.

Bløder næsten til sidste dråbe.

Blodfattig, bleg og træt.

Og jeg har været til special-læge for det i foråret, men at sætte tingene sammen og i rette perspektiv, evnede jeg bare ikke førend i dag, da jeg pludseligt genkendte følelsen og trætheden.

Heldigvis plejer det at hjælpe hurtig og effektivt med jern-tabletterne, så lige om lidt er jeg ovenpå igen.

At dagen tiltager minut for  minut hver dag er også til at mærke.

Når solen bryder gennem mørket om formiddagen, gør den det med en skønhed som næsten er ubeskrivelig. Jeg kan se det fra mit klasseværelse eller fra gangen, når jeg har gang-vagt.

(du kan klikke på billedet og se min udsigt fra arbejdet i større format. Bygningen er Taseralik bagfra)

 

Og om eftermiddagen, når jeg får fri, får jeg lige et par doser solstriber.

Til aften i radio-avisen snakkede de om vinterdepression.

At vinter-depressive har lyst til at gå i hi.

Det har jeg overhovedet ikke.

Tværtimod.

Jeg vil være aktiv og virksom.

Verden er hverken grå eller trist.

Og at jeg har lyst til at plyndre både bageren og slikbutikken har intet med vintersæsonen at gøre.

Det har jeg nemlig lyst til året rundt.

Familien er blevet bedt om at huske mig på jernet, så mon ikke jeg får lidt mere energi lige om lidt?