Jeg kan næsten ikke forestille mig, at der findes nogen højtid eller begivenhed, der er mere traditionsbunden end julen.
I vores familie, er der tradition for, at det mig, som laver juledekorationerne senest den første søndag i advent.
Og den 23 december efter aftensmaden går hele min familie over til mine forældre, hvor jeg pynter deres juletræ og hvor vi får æbleskiver og noget varmt til halsen.
Juletræet bliver pyntet næsten ens og uden de store udsving hvert år.
Og når vi skal hjem igen, vil pigerne gerne en tur rundt i byen og se, hvordan folk har pyntet udenfor deres hjem.
Det har stået på lige så lang tid som jeg husker tilbage.
Julepynten bliver kommenteret og man kan i sandhed sige, at der er noget for en hver smag.
Der er en variation og alsidighed.. næsten lige så alsidig, som der er folk i byen.
Der er ikke så meget, som der plejer, blev vi enige om og på en eller anden måde er det lidt trist. Det er sjovt og spændende, at se andres pynt.
Trist, –det bliv min mor bestemt ikke, da jeg kørte over og gav hende en buket blomster til aften.
Jeg synes, hun fortjener det så rigeligt.
Hun har i mange, mange dage stået i køkkenet og lavet mad, forberedt og gjort ved.
Hendes julemiddag er som regel, så englene synger og det er den højst sandsynligt også i morgen.
Alene duftene der er sivet ud af huset de seneste par dage, når vi er kommet forbi…
And med det hele og lidt mere til.
Lidt meget mere til!
Det eneste vi skal levere, er ris a’lamanden -og lidt rødvin kom vi med af egen fri vilje.
Risen er nu også frivilligt, men også en tradition.
Efter at min søster er flyttet til Danmark, har hun også troligt sendt mig princips fede, duftende og gode vaniliestænger.
Der skal ordentlig vanilie ned i sådan en la-mande.
Ikke de der fesne, tynde og tørre nogen, som man kan få her i byen.
De hverken dufter, er fede eller giver den gode smag, som der skal til en juledessert af den traditionelle af slagsen.
Min søster Lena, laver traditionen tro, det lækreste konfekt, som du kan forestille dig.
Svøbt i chokolade og med variationer, som du kan drømme om flere måneder frem om.
Konfekt, som er omhyggeligt lavet, så du næsten ikke nænner at spise det.
Kun næsten!
Og har du fået et stykke, skriger dine smagsløg om mere og mere og mere…
Ydermere er vi, traditionen tro, inviteret juledag hos mine forældre og der er alt hvad hjertet begærer.
ALT, siger jeg dig og lidt mere til. Faktisk så meget, at vi kan spise rester helt ind i det nye år. Hvad vi så også gør i tide og utide.
Hvis min mor ikke fortjener en lillebitte påskønnelse i form af en buket for al den tid med tilberedelse af maden, så ved jeg jo ikke….
Jeg ved, at hun blev glad og jeg er ret så sikker på, at vi i morgen aften på denne tid er stop-mætte af det fineste tilberedte julemad ved det fineste dækkede bord.
lidt sjovt med to julestjerne:
Vi bliver kun 8 i år. (Du har ret mor, vi bliver jo 9)
“Kun” siger jeg.. jeg burde skamme mig.
Rigtigt meget endda.
Der sidder nogen derude, som sidder alene.
Som er ensomme og som ikke har nogen at fejre højtiden med.
De er i mine tanker, når jeg sætter mig til bords med de mennesker, som jeg holder allermest af.
Jeg er priviligeret og rig og det vil jeg huske mig selv på.
Sådanne ting glemmer jeg for ofte.
De, for mig selvfølgeligste ting, som absolut ikke er selvfølgeligt for andre. Nogen at fejre højtiderne med.
Min søster holder jul i Danmark hos vores kusine og hendes søde familie.
De bliver ikke alene.
Det stikker dog lidt i hjertet af min søster og hendes sønner ikke er her, men jeg er overbevist om, at de får en dejlig aften med god mad og fin stemning.
Måske er det alderen, der gør mig lidt sentimental??
Jeg savner hende og hendes lille familie op til julen, men inden vi ser os om, er tiden gået og så står de her.
Simon min store dreng, er flyttet ind til Kangerlussuaq. Han kommer heldigvis heller ikke til at sidde alene. Han har gode venner som drager omsorg for ham og som sørger for, at han ikke sidder alene.
TAK til dem fra en mor, der er lidt sentimental!
Jeg glæder mig!
Jeg glæder mig til i morgen.
Til min mors mad og til endnu engang i år, at have nogle faste traditioner, som går ret så langt tilbage i min erindring.
Da jeg var yngre var jeg ret så træt af traditionerne indimellem. Det skal man vel være, når man er ung og lettere rebelsk?
De fleste af traditionerne giver dog tryghed og en rolig viden om, hvad der skal ske, hvornår, hvorhenne og hvorfor.
Julen er hjerternes fest.
Traditionernes fest.
Jeg håber, at du får en god og velsignet jul. Med eller uden traditioner.
GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE
Rigtig glædelig jul til dig og dine, Dorthe :-)
SvarSletMange tak for de rosende ord, Dorthe, og tusind tak for den flotteste julebuket, jeg nyder den.
SvarSletVi bliver ni til andestegen.
KH mor
Hej Derhjemme. Tænker rigtig meget på Jer i disse dage og synes også det er lidt underligt ikke at skulle tilbringe den ultimative familieaften sammen med Jer. Gik også rundt med en lidt underlig fornemmelse i maven i går, og kiggede ind i mellem på uret og tænkte på hvad i nu lavede. Om glöggen og æbleskiverne var serveret, om Lumholtikkuts juleskive spillede på anlægget, om de sidste slidte kravlenisser var kommet op på hylderne. Det lader til at alting er forløbet som det skal i den gule hytte på toppen af bjerget. Vi er ved at være klar til at køre op til Rosannguaq og co. Vi tror at det nok skal blive en fin og dejlig aften i hyggeligt selskab, selvom det ikke er helt det samme. Håber der kan blive tid til en lille julehilsen på skype i løbet af aftenen. Knus, kram og mange mange kærlige tanker fra os i Aalborg.
SvarSletGod Jul til dig og dine.
SvarSletTak for alle dine skriverier, jeg bliver så klog.
Dudi; Vi nævnte jer et par gange, men det er godt at I har haft en god jul hos Rosa og co.
SvarSletLea: glædelig jul til dig og hele din familie også.