Håndledsvarmere i tre luksusgarner

Siden i går har jeg været mat i koderne. Alle koder.

Jeg meldte mig syg for 2. gang i dette skoleår og håbede virkelig, virkelig at det ville gavne.

Det gavnede overhovedet ikke. Det eneste, som jeg fik ud af det, var klaustrofobi og følelsen af at være fængslet i eget hjem.

Jeg snotter, er ør, øm og godt gammeldags snottet.

Jeg burde vel nærmest sige:” igen i år” med stemme som Silas i “ Terkel i knibe”.

Sidste år var jeg snothamrendemøgforkølet. Forrige år meldte jeg ganske enkelt afbud.

Jeg har drukket 1 hel liter kamille-te og forsøgt at visualisere sundhed og friskhed hele dagen.

Heldigvis er der sidste skoledag før juleferien i morgen og dagen er hurtigt overstået.

Jeg skal møde kl 9 og regner med at være færdig ved middagstid.

Så skal jeg ikke ligge samfundet til last mere i dette kalenderår, hvad angår aflyste timer eller vikardækning.

I går mens jeg sad i sofaen og i grunden syntes, at det hele var lidt uretfærdigt, følte at jeg havde taget min del af jule-influenzaerne i dette år-ti, strikkede jeg et par håndledsvarmere.

I strømpegarns-rester.

De blev fine, syn’s jeg.

Man skulle jo nødig komme til at mangle, vel?!

I dag slog jeg masker op til et par mere i baby-alpakka, moskusuld og to-trådet lanolingarn.

Tre forskellige luksus-garner samlet omkring mine håndled. Det kan da ikke blive bedre.

Håndledsvarmere og øreringe kan man passe uanset vægt og størrelse og der skal altid, altid være et par håndlesvarmere, som passer trøjen.

Og så er det forøvrigt et dejligt, lille og overkommeligt stykke strik, at kaste sig ud i, hvis man ikke kan/vil strikke stort lige nu, hvor du til og med kan lære nye teknikker.