Lige før frokostpauserne.. sådan ca. omkring kl 11 og 11.30 bryder solen frem og igennem mørket.
Lavt og lige over horisonten.
Den farver himlen i de smukkeste farver og jeg er lige betaget og fascineret hver gang.
Den er kun oppe og vende. Der er ikke bulder-ravende mørkt, når den ikke er der, men der er heller ikke helt lyst.
Den stikker sine smukke stråler ind over havet og trøster for det mørke mørke og giver håb om, at når weekenden er ovre skifter det lige så stille igen.
Vi går mod lysere tider.
Også indeni!
Jeg glæder mig så meget til at se mere lys og mere sol.
Lena og jeg kørte en tur over på Taseralik og fik vådt til drøblen. Kaffe og cola zero mm.
Udsigten er betagende, når himlen viser sig fra den side.
Måske er kvaliteten lidt bedre, hvis du klikker på billedet. Det skulle ihvertfald gerne blive større.
I morgen kan jeg sove længe.
Jeg skal sove længe! Fordi jeg kan!
Nyde den frihed det giver, at kunne sove til jeg vågner. Uden at at skulle vækkes af vækkeuret.
Jeg trænger SÅ meget til at sove længe.
Mine energi-depoter er tømt så fuldstændig, så de skal fyldes, så jeg overlever de sidste 3 arbejdsdage inden jeg kan gå på juleferie.
Jeg glæder mig til juleferien!
Een ting kommer jeg dog til at savne i min juleferie:
musik.
Levende musik.
I næsten alle frikvarterer sidder een af mine kollegaer i sofaen på lærerværelset og klimrer dejligt på den guitar, der altid står på lærerværelset.
Lidt klassisk musik af den mere stille slags som giver ro til sjælen.
Jeg burde fortælle ham, hvor godt det gør min sjæl med den lyd-baggrund han lægger for mine pauser. At hjertet falder stille til ro og giver mig fornyede kræfter til at fortsætte dagen.
Han klimren på strengene giver det samme som en energi-lampe.
Energi-lyd?!
Hvis jeg kunne, havde dette billede været med indlagt lyd, men prøv du bare at klikke på billedet alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.