God dag

En fantastisk dag på alle måder.

Da solen havde rundet hjørnet af Kællingehætten og de første stråler tittede frem bag fjeldet, farvedes himlen så smuk rød.

Månen krøb i skjul for solen bag Præstefjeldet

og mens det efterhånden sparsomme dagslys, badede dem, som kunne gå ud i det, sad jeg sammen med to af mine nærmeste kollegaer på et kursus: “ selvevaluering.”

Det er et længere kursus, hvor vi skal mødes med jævne mellemrum, lære at evaluere os selv, så vores undervisning bliver bedre og i sidste ende, at eleverne får mest ud af undervisningen.

Vi knoklede på livet løs men vi hyggede os med det samtidig, grinede af hinanden, men mest af os selv. Hyggehyggeligt.

Det gør en forskel at beslutte sig for at være positiv, optimistisk og se let på dagen og tilværelsen.

At bestemme sig for det og være bevidst om det.

Jeg har brug for det i mørketiden, som faktisk ikke er så mørk, som det kunne have været.

Tænk på dem, som bor nordligere end Sisimiut, hvor jeg bor.

De kan tale om mørketid!

For mig er det dog rigeligt med mørke i denne tid.

Jeg bliver vranten, negativ og pessimistisk, så der skal arbejdes bevidst med livssynet.

Jeg må ikke lade ævl, kævl og problemer af den ene eller anden art overtage.

De skal bearbejdes hurtigt og effektivt, så der igen kan blive plads til letheden og det indre lys. Også i dag lykkedes det og tak til alle dem og alt det som gjorde det lettere.

Jeg sidder helt alene hjemme lige nu. Det sker meget, meget sjældent, at jeg har huset helt for mig selv. Jan er til møde og pigerne er til træning.

Det er lidt luksus at være alene hjemme.

(iaften vil jeg altså strikke et par pinde på min bluse. Jeg laver alt muligt andet end forsøge mig med de ærmer)