At sætte sig et rimeligt mål

Mandag morgen kl ca 07.30 plejer ikke at være mit yndlingspunkt, men i morges, da jeg trådte ud af døren blev jeg mødt af dette skønne syn: Ingen blæst, ingen regn, ingen nedbør, men stjerneklart og næsten ingen minus-grader.

Helt og aldeles håndholdt i 4 sekunder, næsten ingen rysten på hænderne, men masser på billedet, men du skal ikke snydes for min mandag morgen.

Humøret var derfor højt og let, da jeg ankom til skolen, men det holdt ikke særligt længe.

Nogle af mine elever syntes bestemt ikke, at det var en god morgen og lynhurtigt bredte den kedelige stemning sig i klasselokalet.

At mine elever har særlige behov, som jeg skal varetage er jeg udmærket klar over og jeg er også klar over, at jeg skal yde lidt ekstra engang imellem og det vil jeg også mene, at jeg gør..ihvertfald engang imellem. Prøver på det, stræber efter det..

Desværre har jeg oplevet de sidste par gange, når jeg har klaget over visse ting og visse forhold, at få at vide, at jeg får ekstra i lønningsposen for det ekstra, som jeg yder, men jeg synes selv, at forholdene gerne må være rimelige for både mig og eleverne. Især eleverne.

At jeg får en ekstra skilling hver måned for mit arbejde i den afdeling, som jeg nu er i, betyder ikke, at jeg kan eller skal holde til det urimelige, det er der ingen, der skal og jeg synes godt nok, at jeg har tjent denne måneds løn til fulde i sidste uge og især denne morgen.

Supervision og “de-briefing” er en by i Rusland og kun takket være gode kollegaer, kan jeg hver dag tage hjem uden at medbringe hele lasten af arbejds-relaterede oplevelser.

Almindelig kollegial samtale med indbygget rummelighed og empati, hvor der er plads til at kritisere, kværulere og læsse af. Et kollegialt klap på skulderen, et smil og mentalt kram, gør meget i et arbejde, hvor man skal yde og give, selv i perioder, hvor der ellers ikke er meget at give af.

Heldigvis har jeg efterhånden lært mig selv at kravle op ad humørstigen igen og inden frokost kunne jeg igen gå til time med plads indeni mig selv til elever med særlige behov.

I den afdeling af skolen, hvor jeg underviser (blok 5) har dette vindues-maleri været i snart et årti. Solen skinnede udenfor og jeg syntes, det så sjovt, spændende og en smule pænt ud.

Det er faktisk pænere på billedet end i virkeligheden.

Jan kom i morges kl 08. Han måtte selv finde hjem i en taxa og gå direkte på arbejde. Ingen velkomstkram, men så kunne vi glæde os til at se hinanden, når vi fik fri.

Udover at se Jan kunne jeg glæde mig over solen, som hænger derude lige over horisonten og sender varme, bløde solstråler ind over land og by.

Jeg glæder mig også til, når skole 1 /Minngortuunnguup Atuarfia engang bliver renoveret.

Jeg har aldrig rigtig fundet ud af om gymnastik-salen også bliver renoveret eller ej??

At jeg håber inderligt, at den bliver gennemrenoveret, kan du læse om her, så det behøver jeg ikke trætte dig med nu.

Min dag startede godt og ender godt.

Jeg vil udvide det med: min uge startede godt og skal ende godt.

Det handler vel i bund og grund om at se positivt og optimistisk på det?!

Mind mig lige om det, hvis det kikser en af dagene i denne uge (uge 48 2010)