At nå målet

Det er allerede fredag.

Tiden flyver afsted.

Jeg kan næsten ikke følge med og må da også tilstå, at jeg er bagud med nogen ting.

Jeg nægter at stresse.

Nægter at lade mig påvirke af det.

Nægter!

Jeg lovede mig selv i mandags, at ugen skulle blive god og det blev den.

Jeg anstrengte mig indimellem, men det var det værd.

De ting, som jeg er bagud med indhenter jeg lige om lidt. Uden stress.

Een ting ad gangen og der skal være plads til at stoppe op, være bevidst og lade tingene bundfælde sig.

Der er ingen, der er tjent med, at jeg snerper læberne sammen til en stram hønserxv, er negativ, stresset og kort for hovedet. Ingen og slet ikke mig!

I ugens løb, – een af aftnerne, hvor jeg kom for sent i seng og derfor var den, som skulle slukke og lukke af, kom jeg til at kigge ud af døren.

Hen over nattehimlen gled det sarteste og næsten lydløse nordlys hen over huset på os.

Lyttede jeg rigtig godt efter, er jeg overbevist om, at det var nordlyset, som jeg kunne høre knitre svagt mellem stjernene.

Måske var det indbildning?

Det er lidt lettere, at falde i søvn med noget smukt på den indre nethinde, så jeg blev lidt ekstra tid foran hoveddøren og nød at jeg lever et sted, hvor der er så meget smukt at se på, hvis man stopper bare lidt op.

Der er garanteret også noget smukt deromkring, hvor du er, hvis du kigger efter?

Vi har i modsætning til min søster i Aalborg, ingen sne.

Ydermere er der lovet regn i morgen, så det allersidste ryger nok adventsøndag.

Det bliver underligt at se byens juletræ blive tændt uden sne omkring sig.

Det kan jo meget vel være, at det er tilstande, som vi må til at vænne os til.

Måske skulle Jan overveje at sende sine slædehunde ned til Aalborg, hvor de ville gøre mere gavn end heroppe og hvor de ville være mere i deres rette element end her?? I sneen.

Apropos min søster i Aalborg.

Jeg chattede med hende i morges, mens jeg spiste min morgenmad.

Jeg savner hende og det trækker lidt nedad, at hun ikke kommer hjem til jul med sine drenge.

Sådan må det være og sådan bliver det.

Vi kan så glæde os over, at se dem til påske.

Min mellemste lillesøster og jeg tog på Kafé sammen og drak noget søsterkaffe.

Faktisk sad vi 1½ time på kaféen og sludrede, hyggede og slappede af.

Vi gad begge to godt have haft den yngste med os, men hun var i tankerne.

Øv, at man ikke kan hoppe på bussen og besøge hinanden.

Øv, at det er så dyrt at rejse til og fra Grønland. ØV når man savner sin søster og sine nevøer.

 

Ude foran Brugsen, står der sommer og vinter en ældre herre og sælger enebærgrene.

I sæsonen sælger han også sortebær, men enebær er efterhånden hans enemærke (aaaj, den var plat, undskyld!)

Normalt samler jeg selv til mine og resten af familiens juledekorationer, men i år er alt blevet forskubbet, udsat eller aflyst.

Jeg fik absolut ingenting dette efterår og så var det jo fint, at jeg kunne købe mig fra, at lave noget selv.

Jeg fik købt en meget flot krans, som jeg har lagt på mit lagkage-fad på fod og indeni kransen står nu 4 dybrøde blok-lys parat til at blive tændt advent-søndag.. een ad gangen, vel at mærke. Ikke på een gang.