Jeg ville gerne have vist dig billedet af vores aftensmad:
Øl-braisseret rensdyrskanke, salat med radisseblade af egen avl og næsten nye, danske kartofler, men mit gratis billedebehandlings-program Light Room udløb i går.
Hmmm.. Jeg downloade så lige 1000,4 kb Photoshop cs5 (og det er dyrt heroppe, kan jeg godt betro dig), som jeg kan bruge gratis i en måned, men jeg kan ikke få det til at fungere.
Jeg tager (naturligvis) mine billeder i RAW, så jeg skal have et billedebehandlingsprogram, der kan åbne det format..
Nogen har engang forsøgt, at bilde mig ind, at såfremt jeg kan dokumentere, at jeg er lærer og fungerer/arbejder som sådan, kan jeg få stor-stor rabar, hvis jeg køber programmet, som koster spidsen af en jetjager (ca 9000,- dkk), men nærig som jeg er, vil jeg prøve det inden jeg køber (hvis jeg vinder i lotto på onsdag)
DERFOR: ingen billeder af den supergode aftensmad, som jeg fik frembragt denne sidste søndag i juli.
En succes, som helt sikkert skal gentages igen og igen og igen og igen, når og hvis, Jan får skudt nogen skanker.
Jeg satte mig ned for at strikke videre på min strømpe i påfuglemønster, men tabte en “hul-maske” og så var fanden løs.. nu kan jeg ikke få det til at passe nogen som helst steder og jeg har strikket baglæns ca 25 pinde.
Hvor sjovt er det lige?!
Ikke spor sjovt overhovedet!
Jeg strikker lidt mere baglæns og så må jeg tage min lille bærbare med til en EDB-kyndig, som måske kan hjælpe mig, men hvis du ved noget om det der med rabatten til skolelærere må du da meget gerne lige smide en kommentar om hvor og sårn’.
Lige nu giver jeg lidt fortabt, hænger lidt med mulen og håber, at verden ser lidt lysere ud i morgen, mandag i en ny uge, i en ny måned. Bare lidt.
1½ time efter:
Jeg fik mønsteret i min strømpe til at passe.
Photoshoppen virker tilsyneladende, men jeg skal jo lære at bruge det før .. øh, jeg kan bruge det; eller sådan noget i den retning.. Ses i morgen
Følger der ikke et program med dit kamera? Med mit kamera følger ZoomBrowser, som kan behandle raw fotos :) Og så efterredigerer jeg resten i photoshop.
SvarSletSig til hvis du har særlige problemer i Photoshop - sidder med CS4 til daglig.
SvarSletTina: Jeg har på Nikons hjemmeside hentet et program der kan konvertere raw til jpeg, men det er ret træls at bruge, så jeg var glad for min gratis version af LR, som også kunne beskære og sårn' lidt (sårn' lidt=en masse, som jeg vist ikke var alt for skrap til)
SvarSletog
jeg fik installeret cs5 (prøveversion) men ... Fru Olsen, tak for tilbuddet.. jeg skal vist først lige have fundet ud af, hvad det er som jeg ikke kan finde ud af:-)
Jeg er ikke så god til at lære nyt (længere)og jeg savner lidt LR