Smølfe-besøg

Jeg kommer sådan til at smile, når der ud af maven på de store krydstogt-skibe vælter den ene regnjakke-klædt turist ud efter den anden. De ligner smølfer.

Det er ren smølfe-invasion, men heldigvis ser smølferne venligt-sindede ud, smiler og hilser tilbage, når man hilser på dem.. og jeg smiler. De skulle bare vide, hvad jeg tænker.. fnis, fnis

Vi så to turister, der smilende prikkede en ældre, grønlandsk mand på skulderen og spurgte om de måtte fotografere ham.

Han sagde JA og så stod de der og fotograferede.

Sara og jeg grinede (inde i bilen) af dem.

Vi fotograferede så til gengæld dem, da de kom gående med deres smølfe-forklædning. :-)

De ser os og vi ser dem.

Hyggeligt og bare de smider lidt cool cash i forretningerne bliver handelstandsforeningen og landkasseministeren også glade.

Det er krydstogt-turister desværre ikke så gode til, altså at handle i de byer, som de kommer til, har jeg læst..

Min far lavede et par øreringe/stikkere

lige inden han drog sydpå og tanken var vist, at jeg skulle sætte mig med et lille bord nede ved havnen og sælge både T-shirt og øreringene.

Han lavede en fin æske, hvor han klistrede “butik-skilt”på

og øreringene kom på et stykke fint stift pap. ( Papiret i kassen er anløbstider for de mange krydstogt-skibe, der kommer til Sisimiut her i sommeren, så lidt har jeg da forberedt mig)

Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet min blogadresse på øreringe-“holderne”, sagde han, at det var så de kunne bestille flere, når de opdagede, hvor fine ting, de egentligt havde fået med sig hjem fra Sisimiut. ;-)

Jeg er lidt for blufærdig eller sådan noget til at sidde dernede, hvor hele byen kan se mig og sårn’, men ideen er fin og hvis een gad, at sidde sammen med mig, så ville jeg måske synes det var hyggeligt??