Dagene er gået stærkt.
Forvirrende stærkt med en masse små gøremål.
En slægtning, som vi ikke havde meget kontakt med, døde og små praktiske ting, der skulle ordnes og arrangeres, tog tid.
Heroppe er der ingen bedemænd, så familie og venner står selv for det meste.
Faktisk er det ofte godt, at have hænder og hoved beskæftiget med de praktiske gøremål i forbindelse med en begravelse og er også en naturlig form for erkendelse og terapi, men det kan også i nogle tilfælde være det stik modsatte.
I dette tilfælde og for mit vedkommende, var det “kun/dog” kun et spørgsmål om ting, der skulle gøres og som blev gjort med fælles hjælp.
Begravelsen fandt sted i dag i god ro og orden med dertilhørende begravelsesmiddag til aften hos et andet familiemedlem.
Vi kan nu drage mod nord og holde lidt ferie udenfor hjemmet og selvom der hverken er rindende vand, træk-og-slip-w.c. strøm eller andet, glæder alle sig til at komme ud.. selv pigerne.
Hvor lang tid vi er væk afhænger af vores proviant, vores tålmodighed og ikke mindst vejret. Simon skal desværre arbejde, så han kommer til at stå for fugle, fisk og marsvin, mors planter og hjemmet i al almindelighed.
Lige nu hænger tågen tungt over vores hoveder og små intense regnskyl vander den tørre jord (og mine rabarber, radisser og lupiner. Uuuh, lyder jeg ikke som en rigtig have-ejer?)
Fint, for der trænges til vand, men det må da gerne holde lidt inde, mens vi ligger i dybt inde i fjorden, for der vil vi have sol, varme, men ingen myg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.