Der er et eller andet med at hænge sit beskidte vasketøj ud og sådan noget… ?
Vores oprydning i skuret var vist tilsvarende!
Mange, mange års snakken blev realiseret i dag og jeg kunne, mens Jan lavede hylder i skuret, undre mig over, al det l o r t vi har samlet sammen, som burde være smidt ud med det samme.
Vores skur har fungeret som mellemstation for dumpen, men vi har lovet hinanden højt og helligt, at nu er det slut.
Fra i dag af smider vi ud i den dertilhørende skraldespand… Ja, vi gør!
Vi startede med at hive alt, og jeg mener virkelig alt ud af skuret, hvorefter vi begyndte at sortere og der var meget.
Nu er der næsten intet i skuret,- altså ud over det som vi rent faktisk bruger og glorierne om vores hoveder er næsten lige så rene og blanke som vores samvittighed.
Mens Jan savede og satte hylderne op, pudsede jeg vinduer (og gjorde rent) og kunne pludseligt følge med i fuglelivet på vores vasketøjssnore.
Jeg nærmest hader de fugle, når de vækker mig om morgenen, som i min verden er midt om natten, men jeg beder jo nærmest selv om det, ved trofast at fodre dem.
De er lidt søde alligevel her senere på dagen og jeg har glemt, at jeg er B-menneske..
Undskyld mine hårde ord i morges, søde fugle,- jeg mente det (næsten) ikke.
Dejligt at høre lidt om jeres liv igen deroppe - vi savner jer jo alligevel. Vi nyder dagene her i Geraa. Dudi og co.har været her de sidste 3 dage. Nu er det kun Brian og Silas, der er her. Dudi har desværre fået så mange mygstik, og de ser forfærdelige ud. Knus og kram herfra
SvarSletKH mor