Så er jeg tilbage igen.
Og jeg er heldig, for jeg skal ikke afsted igen.
Misforstå mig ikke, for det har været nogle fantastisk dejlige dage og jeg ville ikke have haft noget imod, at tage tilbage igen, men det er nu dejligst at være hjemme i vante omgivelser og med de daglige luksus ting, som vi omgiver os med, men som vi tager alt for givet: Træk og slip-W.C, rindende varmt vand, brusebad, fjernsyn, internet, mobiltelefon-dækning, butikker og jeg kunne blive ved.
Jeg kom hjem i går og kunne efter endt varmt brusebad tage over til min far og mor, hvor Lauras fødselsdag blev fejret uden hovedpersonens deltagelse.
Laura har fejret sin fødselsdag i Tivoli i København og jeg håber, at hun har haft en god og dejlig fødselsdag.
Om aftenen var vi, Jan, Sara og jeg til sølvbryllup i forsamlingshuset, hvor der var en god og hyggelig stemning.
Det var ikke mindre end fantastisk at kunne lægge sig i sin egen seng med sin egen pude og med en dyne (ikke en sovepose) og falde i søvn, sove alene sammen med sin udkårne og selvvalgte mand, som serverede rygende varm kaffe da jeg langt op af formiddagen fik øjne.
Nu venter lidt oprydning og langsom hygge.
Ingen planer for dagen og afslapning ad libitum… jeg er klar!
Jamen velkommen hjem igen. Kender alt for godt ordsproget; ude godt men hjemme bedst.
SvarSletTak Pia. Ude var rigtigt godt, men hjemme var så desto meget bedre.. eller sådan noget, hvis du forstår, hvad jeg mener?
SvarSletJeg forstår udemærket hvad du mener. :-)
SvarSletHej Dortheivalo
SvarSletJeg nyder altid at se dine billeder, også var det at jeg tænkte om det ikke er på sin plads, at du deltager i denne konkurrence om livet i Europa, også selvom du befinder dig i Grønland ;)
http://contest.cewefotobog.dk/da
Jeg håber du vil deltage, så vil jeg og sikkert mange andre stemme på dine flotte billeder, der så ofte fortæller utroligt meget om dit daglige liv men også om naturen og livsvilkårene i Grønland.
Vh
Baghybenbusken
Baghybenbusken: Mange tak for din kommentar. Tak for din store tillid og ikke mindst for dine smigrende ord.
SvarSletDet glæder mig meget, at nogle af mine læsere bliver en lille smule klogere på livet i Grønland og ikke mindst finder glæde ved at kigge forbi min blog.
Jeg ved ikke om jeg tør udfordre skæbnen igen. Jeg vandt jo en meget, meget stor og flot præmie i en fotokonkurrence i okt. 2008. Jeg kigger på din anbefalede side :-)