I går aftes kl præcis 19.00 ringede en bekendt, at han var kommet med skibet.
Han var på vej fra Nuuk til Ilulissat, hvor han skulle arbejde i 6 uger inden turen gik hjemad mod Danmark.
Det er yderst sjældent, at vi tager imod gæster, der kommer med skib.
Lige så sjældent, som vi står nede på havnen og vinker farvel.
Da vi var børn var vi ofte nede og hente gæster eller tage afsked, ved skibet.
Det var lidt hyggeligt, at blive husket og vi drak en hurtigt kop kaffe og kørte en kort tur rundt i byen med Rasmus, inden vi skulle aflevere ham ved skibet.
Måske det kunne være passende med et gensyn med Birthe og Gustav til billedet af Sarfaq Ittuk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.