Endelig kom solen frem fra sit skjul og jeg hilser den så hjerteligt velkommen.
Vidste du, at rosenrodens rod kan laves til den dejligste snaps?
Den får en flot, dyb, intens farve og smagen er mild og rund.
Du graver roden op.
Renser den for den sorte hinde, så den hvide rod kommer frem.
Vask den grundigt og skær den i tynde, tynde skiver, som du du putter i et glas eller flaske, som du fylder med snaps… eller hvis du ligesom jeg helst vil bestemme smagsvariationer selv: smagløs vodka.
Nogen sværger til Brøndum snaps, men det smager jo i forvejen af noget.
Ikke at det smager dårligt, men skal du lave kryddersnaps vil du jo gerne selv være herre over, hvad snapsen skal smage af?!
Nu skal det have lov at trække smagsstoffer ud i vodkaen og jeg giver flasken med indhold en blid og nænsom rystetur en gang om dagen i ca. 3 uger, inden jeg filtrerer roden fra vodkaen.
Det gøres bedst ved at hælde det gennem en tragt beklædt med to lag kaffefiltre et par gange. (skift filter hver gang)
Du kan på helseministeriets hjemmeside læse om rosenroden og dens mange fortræffeligheder og du kan også læse om rosenroden her, men hvis du googler den, kan du sikkert finde endnu flere og mere informative sider.
Du kan også vælge at drikke den velsmagende snaps bare for smagens skyld til en god sild med æg på?!
Jeg tror sørme, at jeg vil ud og grave lidt rødder op i dag, mens der er tørvejr.
P.S Jeg glemmer da vist det allervigtigste og tager for givet, at du ved det, men altså:
Det, som du nu har brygget er en ekstrakt.
Den skal fortyndes med den vodka, som jordstænglen har trukket i.
Fortynder du den ikke er smagen ikke specielt god, men sød og vammel.
Fortynd indtil DU synes, at den smager som den skal..
God fornøjelse. Snaps og kryddersnaps er absolut ikke det værste man har ;-)
SvarSletDet er nemlig ikke det værste man kan skylle en sildemad ned med og slet ikke hvis det er en god og velsmagende en af slagsen
SvarSletTak for den opskrivt, jeg elsker at lave snapse og den her skal nok proeves.
SvarSletAsdis: Jeg kan ikke forestille mig, at du bliver skuffet, hvis du prøver. Alene farven på rosenrodsnapsen er flot. Held og lykke med den
SvarSletHaha, Rosenrod snaps - det kunne være jeg skulle droppe kosttilskudet og tage mig en morgen skarp i stedet :-)
SvarSletEli: Et enkelt snapseglas om morgenen og et enkelt snapseglas mere om aftenen lige før sengetid.. det tror jeg, at jeg ville ordinere dig, hvis jeg var din huslæge :-)
SvarSlet