Samtaledrinks og død haj

Mens jeg i dag gik og pudsede vinduerne indefra kunne jeg se ud på det spejlblanke vand.

Det hev og trak i mig, men jeg holdt stædigt stand. Jeg kan godt, når jeg skal.

Huset gør ikke sig selv rent og nogenlunde rent må der gerne være, når der lørdag er stor kaffemik og om søndagen fest.

Jan og Laura var ude og vaske biler, da Lauras klasse samler penge ind til deres Danmarkstur, så der var ikke andre tilbage til at gøre arbejde end Sara og mig.

Sara var flink og hjalp mig hele dagen og vi fik da nået en masse ved fælles hjælp.

Efter aftensmaden, der i aften bestod af en hente-pizza, kunne jeg ikke længere holde stand og Jan var heldigvis frisk til at tage med mig ud og sejle.

Min undskyldning for at komme ud var et isfjeld som jeg så i sidste uge drive ind i fjorden.

Det vil se godt ud, tror jeg med en lille klump indlands-is i velkomst-drinken til Saras konfirmation og Jan var da heldigvis enig.

Isfjeldet blev lokaliseret inde i fjorden

og jeg fik skudt et ordentligt stykke af.. En hel indkøbspose

(Ja, du læste rigtigt! Jan forsøgte først at slå på isfjeldet med en åre, hvilket jeg et par gange fortalte ham ville mislykkedes. “Næ”, sagde jeg, “ det skal skydes af i små bidder” og det gjorde jeg så, hvilket jeg syntes berettedde mig til at hovere i urimeligt lang tid. Det er træls med folk, der hoverer.. jeg ved det godt. )

På vej ud af fjorden fik jeg øje på et eller andet og nysgerrige som vi er, sejlede vi hen og skulle kikke.

En haj.

Død.

Den var godt nok stor, men den manglede et godt stykke af halen.

Der var ingen synlige tegn på, hvorfor den var død, udover altså, at den mangler sin hale.

 

“Ydrrrr”, sagde jeg ret mange gange!

Den var ulækker, syntes jeg. '

Lidt blævret og havkatteagtig i sin hud, øjnene der sidder så langt fra hinanden og dens mærkelige mund. (ja, ja.. det kunne godt lyde som en beskrivelse af mig selv, men det er altså stadig hajen, jeg taler om)

Om det er en Grønlands-haj, ved jeg ikke. Det kan være at du ved det?

Vi sejlede hjem og nu sidder Jan i sofaen med et stort glas whiskey, hvor tusinde år gammel is ligger og småhvisker, knitrer og lader indesluttet luft, frigjøre i en 10 år gammel laphroaig malt whiskey.

“Isen snakker” siger Jan. “Det må være old-grønlandsk”??

Normalt er det en dødssynd i Jans øjne at smide isterninger i whisky.

“ Whisky skal ikke blandes, men nydes som den er, Ren og ufortyndet!”

Nu har jeg ladet mine energi-depoter op til i morgen. Jeg lades hurtigst op, når jeg er ude og sejle eller ude i naturen. 

Hvordan bliver du ladet op?