Nu skal jeg ikke trætte dig mere med ACR billeder..
kun en lillebitte smule og du kan se lidt flere det sædvanlige sted..
Der er stor spise-mik for løbere, hjælpere, ja nærmest det halve af byen oppe i hallen i dag med diplom-overrækkelse, musik og spisning, men jeg trænger til at være alene, være i fred, være hjemme, være sammen med familien, være mig og ikke mindst være hverdags-agtig og kedelig med lidt strikketøj, internetsurfing, sofa-sidning og tv-kigning.
Jeg trænger ikke til hverken fest eller farver og jeg trænger bestemt ikke til at komme sent i seng endnu en dag.
Det der med at sidde med en masse mennesker, som jeg alligevel ikke rigtig kender er slet ikke mig.
Faktisk er jeg ualmindelig dårlig til at være selskabelig på den måde og vil allerhelst bare være fri.
Så det er jeg, altså fri.
Faktisk har jeg givet mig selv så meget fri i dag at jeg end ikke har kigget på mit kamera i dag. Det sker ganske få dage om året..
Jeg har forsøgt at redde de første 350 billeder som jeg tog i fredags, som bare ligger og ikke kan åbnes på min computer.
Nogen af dem har jeg fået åbnet og det skal nok lykkedes med dem allesammen.
Jeg har taget alle billederne i RAW-format, hvilket jeg normalt aldrig gør og jeg har derfor aldrig haft brug for et billedbehandlingsprogram, som kan åbne dem, men nu har jeg fået downloadet et prøveprogram af Adobe photoshop Lightroom 2,6.
Det virker forøvrigt som et okay-program, hvis ellers man kan få det lært. Måske jeg ligefrem kunne begynde at billedbehandle mine billeder, så det stod lidt bedre og måske endda være lidt kreativ??
Jeg har akkurat 20 dage til at finde ud af om jeg er oprigtigt interesseret og jeg kan ærgre mig lidt over, at jeg ikke åbnede programmet med det samme da jeg downloadede det i sidste uge (eller var det i forrige uge) og fik lidt mere ud af det. Nå, “ikke græde over spildt mælk” siger de kloge.
Øh, hvorfor jeg ikke tager billeder i RAW?
Jamen, fordi de fylder så meget på mine hukommelseskort, fordi jeg ikke har et billed-behandlingsprogram, som kan åbne dem og hvis jeg havde et billedbehandlingsprogram kan jeg ikke finde ud af at billedebehandle alligevel og fordi, at alligevel gør alle mine billeder mindre til bloggen og de mister dermed en hel del detaljer og så videre og så videre.. men måske jeg skulle revurdere?!
De bliver altså noget (meget) flottere og detalje-rige… altså hvis jeg ikke gjorde dem mindre for at spare plads her.
Næ, i dag vil jeg hellere fortælle dig, at netop i dag fylder min kære søster år.
Hun har fødselsdag og det har hun lige akkurat dagen før Simon.
Flaget blev hejst i morges for hende og hun gav kaffe og kage i eftermiddags.
Iøvrigt en rigtig lækker lagkage, hun havde fået lavet!
Tillykke med fødseldagen, Lena
og gid året frem til din næste fødselsdag må blive god og lykkebringende!
Tillykke med din søster og din søn.
SvarSletOg tak for alle de flotte billeder fra ACR - dem har jeg nydt meget.
Også det med den strandede bil - det var selvfølgelig ikke sjovt for dem, det gik ud over, men er det ikke bare en anelse tåbeligt at køre bil i Grønland kun udstyret med en lille isskraber???!!!
Selv tak, Ellen og det glæder mig, at du har haft glæde af mine billeder. Du har ganske ret i, at det er fjollet.. i min verden fuldstændigt tankeløst at køre sådanne steder hen men så fik jeg smilet
SvarSlet