Det er ikke så forfærdelig tit, at jeg gør Jan selskab på slæden. Før kunne man stort set kun møde os,- sammen på slæden langt ude i fjeldene, når vi havde mulighed for at slippe afsted. Dét var tider!
Jeg vil helst langt, langt, langt og tiden er desværre ikke til det.. endnu, men i dag kom jeg med på en bitte kort tur.
Dét kan såmænd også gøre det!
Der var næsten ingen kuldegrader, så hundene var lidt dvaske og luntede afsted i et sindigt tempo.
Roen, som jeg havde så rigeligt af i forvejen, blev forøget, forstærket og fornyet.
Det var dejligt og det er ikke nogen skidt afslutning på en påskeferie, som har været mere end god.
Noget meget bedre end bare god!
Jeg glæder mig allerde til næste år, hvor vi har snakket om at tage langt, langt, langt sammen med pigerne.
Ingen internet, ingen mobiler.. no nothing, andet end bare os og hinanden.
Det kan være sundt og lærerigt, styrkende for sjæl og legeme.
Nu har jeg noget at drømme om det næste års tid og drømme er dejlige at have!
Skulle du ikke vide det, kan jeg fortælle dig, at hundeslæde-kørsel og gerne over mange, mange dage, er ren terapi for sjælen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.