L a n g s o m lørdag

Sara har plaget, som hun plejer, hele ugen om, at Jan skulle køre hende en tur på hundeslæden.

Jans dage er lange for tiden, så energien til at køre en kort tur om eftermiddagen efter arbejdstid er ikke-eksisterende.

Han vil, forståeligt nok, gerne hjem og slå benene i bordet og hvile øjne og ører, når han har fri, men lysten til en hundeslædetur er der skam hele tiden.

I formiddags klædte Sara, Jan og een af Albertslund-erne sig på og tog en tur ud i sneen med hundene.

Det er sjovt at se hundene forfra når de tager afsted.

Det siger sig selv, at det ikke lader sig gøre, når man er passager.

Men prøv lige at se hundenes ansigter og er det ikke rigtigt at der foregår noget, et eller andet, kommunikation, rangliste-orden….???

Da noget af familien var sendt afsted, tog jeg op til mine forældre. Min mors blomst, den mørkerøde amarylis,

 

som hun slemt gerne vil have til at blomstre i julen og ikke omkring påsketid, er sprunget ud i den dybeste blodrøde farve.

Ikke så sært, at den er højt beskattet hjemme hos min mor, for den er da flot!

Hjemme igen kunne jeg konstatere, at jeg selv havde haft og stadig havde besøg.. en masse små fugle har endelig og omsider opdaget, at jeg har lagt frø ud til dem.

Hvis bare de gad blive siddende og posere lidt, så jeg kunne komme udenfor og fotografere dem.

Bare lidt.

Jeg vil dem jo ikke ondt, så de kunne da godt liiiige.. og mine ruder er så beskidte og jeg ville da hellere end gerne belønne dem lidt for model-arbejdet med lidt ekstra frø..

 

En af mine andre ruder har jeg pyntet med lidt papirklip. Jeg fik et “mønster” som jeg bare ikke kunne stå for.

Det har taget mig mange, mange timer at skære dem ud, så for at beskytte dem mod fugt og slid har jeg lamineret dem.

Engang var jeg vild med papirklip. At klippe/skære ud selv. Så fik jeg pludselig nok, altså indtil jeg så disse.