Smil

Tak for jeres medfølelse for min smadrede computerskærm.

Jeg har midt i min klodsethed været heldig, for det er “kun” skærmen, der er gået i stykker.

Jeg har sat min eksterne skærm til, så det går endda og lige akkurat. Jeg kan ikke rigtig bedømme farverne, da de ikke er helt ens på den store skærm og på min bærbare. Ser farverne på mine billeder gode nok ud på din skærm mon?

Det kunne bedst betale sig at købe en ny skærm, så den er bestilt, betalt og forhåbentligt på vej herop i ekspresfart.

Jeg har besluttet, at min lille stærke, trofaste og højt beskattede bærbare computer skal følges lidt med mig endnu og da jeg jo aldrig har haft noget at klage over, hvad den angår overlever den med reservedele.

I virkeligheden er det mig selv og min manglende omtanke, der igen og igen har bragt mig i fedtefadet både med hensyn til mine forsvundne billeder og nu til min smadrede skærm.

I weekenden gik fjernbetjeningen fx til vores næsten nye fladskærm i stykker og det er noget besværligt med så moderne et apparat, men en ny er bestilt, betalt og forhåbentligt lige så meget på vej herop som min nye computer-skærm?!

Jeg har passet ekstra på mig selv og mine omgivelser, og ikke mindst de ting, som jeg helst ikke vil have går i stykker, i dag. Helst heller ikke i morgen eller den nærmeste fremtid… jeg sir’ det altså bare!

Det har betydet ekstra omsorg for mit kamera, min mobil og resterne af min bærbare.

Jeg har ganske enkelt ikke plads til flere ærgrelser over ødelagte ting i den nærmeste fremtid.

Den konto er imidlertidigt lukket pga overforbrug!

Kontoen med godt vintervejr, sollys

og nordlys om aftenen er tilgengæld ikke fyldt op. Slet, slet ikke.

Der blev sat lidt ind på kontoen i dag og her til aften og det er bestemt noget jeg kan bruge.

Dagen bød på uformel kollega-sludder, som gav en stof til eftertanke af den gode slags, et forældremøde, hvor jeg deltog som forælder og så eller så meget nordlys, da mødet var slut her til aften, at himlen var grøn, grøn og helt bevægelig.

Det er dybt fascinerende, også selvom jeg har set det masser af gange.

Det grønne skifter farve og intensitet fra det ene øjeblik til det næste, for at forsvinde, for pludseligt at farve himlen i de mest fantastiske grønne farver igen.

Selvom livet indimellem viser sine skarpe hugtænder og næsten får tæsket smilet af mit ansigt, viser det sig jo altid, at der er noget at glædes over lige om lidt og at det slet ikke er så skidt endda.

Og nej jeg tænker altså ikke på alle de ødelagte materielle ting, men på min voksne søns lidt håbløse arbejdsmæssige situation, hans frustrationer over den fastlåste og umiddelbart ikke-tilstedeværende udsigter til at få sit eget hjem, fast arbejde, hvor han kan bruge den uddannelse til, som han har brugt over 4 år på, at få og hvad livet ellers burde fyldes med for hans vedkommende som voksen mand.

Jeg tror, håber og krydser i den grad fingre for, at hans situation snart må vende og åbne for et mere værdigt og glædeligt liv.

Jeg smiler i dag selvom livet viste tænder, for han har jo et arbejde, selvom det jo ikke lige var det, som han drømte om og uddannede sig til.

Jeg smiler, selvom jeg fik nogle psykiske småtæsk i weekenden over Simon, for vi tager nogle små skridt frem i den rigtige retning, når frustrationerne vokser sig store og der ikke længere er plads til dem og finder en løsning, der kan bygges videre på.

Jeg smiler selvom livet bider igen med syleskarpe tænder, for inderst inde ved jeg jo også godt, at det kunne have været meget værre og at vi dog holder os flydende og ovenvande ved fælles hjælp.

Vi står skam oprejst endnu og har ingen planer om at give efter for håbløsheden og opgivelsen. Næ, skam.. der er lang vej endnu inden vi kaster vaskeklude og håndklæder i ringen, så vi har jo masser at smile af.

 

Nordlys er blandt andet kilde til glædelig forundring over naturen og jeg husker, at nyde, at jeg er så rig, at jeg kan opleve det bare ved at kikke ud af mit vindue.

Taknemligheds-kontoen, som er en vigtig konto i mit liv, skal vedligeholdes og fyldes daglig og såvidt husker jeg det også.

I dag huskede jeg det i overmål og gemte mit brok lidt af vejen. Det hjælper at tænke efter og huske det gode ting, som livet også byder sig til med.

Nu vil jeg gå ned og glæde mig over resterne af Wallander, der taler svensk, finde mit bette strikketøj (håndledsvarmere til Dudi) frem.. og sige tak for i dag og tak til alle jer, der gjorde min dag god.