Boom Boom-og manglede hårglæde

Jeg har gået og glædet mig i en hel uge og i dag oprandt dagen endelig.

Dagen startede med at gøre lidt rent herhjemme med vinduespudsning og grundig støvsugning, for jeg var fyldt med energi og virkelyst, optændt af forventningens glæde.

Men som jeg dog skulle skuffes.

Jeg har været til frisør.

Min egen frisør var rejst og jeg mente nok, at en anden uddannet frisør ville kunne finde ud af at klippe mine spidser lige og rene igen. Jeg har de sidste par år passet og plejet mit halvlange hår i håb om at få det rigtigt langt. Langt som i laaaaangt.

Jeg sagde et par gange eller tre, mens frisøren redte mit hår, at det skulle kunne bindes, som minimum..

med vådt hår og med en stram papirstrimmel om halsen, mindede jeg frisøren på mit krav.

Det blev næsten opfyldt.

Jeg kan lige knap binde det og min frisure er bombet tilbage til dengang jeg forsøgte at få det langt.

Sådan ca 3-4 år tilbage er det sat.

Nu er det så kort at jeg ikke engang kan lægge det bag øret og jeg har fået pandehår og fået tyndet det ud.

Som om!

De sidste 10 år er mit hår blevet tyndere og tyndere, så det sidste jeg ville var altså at få det endnu tyndere!

Jeg ligner en fucking Mabel gør jeg!

Jeg ligner een af de mandlige ABBA-er.

Mit hår var det sidste jeg var tilfreds med ved mit selv og nu er det væk.

Helt væk er det nu ikke, for da jeg stod ovre hos frisøren, tog jeg resulut fejekosten og fejede mit hår sammen og pakkede det sammen i en pose.

Nu ligger det herhjemme og jeg kikker fortabt på det.

Jeg har vejet det.

Hele 60 gram.

60 gram stolthed er væk, men jeg skal da lige love for, at min forfængelighed er vågnet op.

Den er ikke væk! Den er vågnet op og skriger hjerteskærende inde i mit hoved.

Jeg vil IKKE og jeg gentager ikke ligne en halvgrønlandsk kloning af Mabel, Bjørn eller Benny .

Gu vil jeg da ej!

Jeg går ikke til frisør igen før det er vokset ud! I virkeligheden har jeg slet ikke lyst til at gå nogen som helst steder før det er groet ud og da slet ikke i dagslys uden hue på!

Hvis altså jeg nogensiden tør at gå til frisør igen, hvilket jeg tvivler meget på.

Fra nu af skal det altså bare klippes lige over og det bliver ikke kortere end det er nu.

Jeg vejer 20 kg for meget, min hud er begyndt at hænge både under hagen, på maven, på overarmene, min store røv hænger ca 30 cm lægere nede end for 15 år siden og barmen skjuler pænt min dybe, dybe navle, som allerede er delvist skjult af mine deller (havde det ikke været for en mørkere skygge der midt på maven, ville nogen måske mene, at jeg ikke havde en navle), men desværre dæker de så ikke min alt for store og velvokne mave. Mine lår dingler i takt med, at jeg går og rynkerne om øjnene sidder permanent og ikke kun når jeg smiler.. hvilket jeg altså ikke gør nu.

For jeg gider altså ikke ligne hverken Bjørn, Benny eller en MABEL og det er lige nøjagtig det jeg gør, .. jeg vil have langt feminint og tidsvarende hår, der kan bindes! Og det kan jeg ikke nu! jeg kan gå rundt og ligne et lille barn, som har fået fingrene i en sløv saks.

 

P.S Kan man spinde sit hår??

Måske skulle jeg strikke en taske af det?

Kender du een som vil spinde mit hår?

P.P.S Jeg må hellere arbejde lidt på at være flinkere, sødere og mere imødekommende, for når man ikke er pæn må man vel have noget andet at byde på eller… måske passer mit ydre bedre til mit indre nu.. eller… arghhhhh jeg hader at ligne MABEL