Gulliver-hue

Man lærer af sine fejl.. siger de kloge.

Jeg er ihvertfald blevet lidt klogere og jeg har lært noget.

Min alpehue er såmænd fin-fin-fin, bortset fra at den er mega-kæmpe-enormt stor.

Jeg ved også hvorfor og jeg ved også hvordan jeg skal gøre næste gang, så jeg ærgrer mig ikke.

Næsten ikke.

Sara har foreslået, at jeg stopper huen i vaskemaskinen og bruger huen som..taske. “Bare i vaskemaskinen og almindeligt vaskepulver og så en hank”

Hun har set og hørt noget gennem tiderne og ved, hvordan man vender en fiasko til en succes.

Næ, huen skal lige have lov at ligge i sofahjørnet og smile, ikke grine, til mig, for jeg har lært noget og jeg elsker at lære.

Måske ville jeg gerne have lært på en anden måde, men resultatet er såmænd det samme, så skidt pyt, jeg har ikke travlt.

Mens huen til Gulliver ligger der, kan jeg strikke lidt på min håndledsvarmer af garnresterne fra de forrige håndledsvarmere.

Denne gang uden perler og i simpel ret/vrang på de rigtige steder og lige ud af hovedet.

Håndledsvarmere kan man ikke få for mange af, nej man kan ej! De både pynter og varmer og giver dit tøj personlighed.. viser

(Det ER altså svært at fotografere sig selv, og at fotografere med een hånd, så undskyld de lidt rystede billeder. Billedet af håndledsvarmerne er det øverste det mest farve-korrekte.. hvis altså din skærm er stillet ligesom min?)