Fredagsfotoleg S (ekstra)

Jeg tager chancen og laver to S indlæg.. Håber ikke jeg får ballade? S står for mig også for SØSTRE.

Jeg er storesøster til to dejlige kvinder:

Lena

og Dudi.

Der står ikke Dudi på Dudis dåbsattest.

Der står Christina.

Et fint navn, men hun har altid heddet Dudi.

Det sørgede vores trofaste barnepige  gennem hele vores barndom, Sara, for. Hun kaldte hende Duddermand, da Dudi var helt lille og ny, og ændrede sig hurtigt til Dudi, som hang ved.

(engang ringede jeg op til Dudi på hendes hendes arbejde: “ Det er Dorthe. Kan jeg tale med Dudi?” Jeg blev stillet om og en kvindestemme svarede:” Det er Christina” Og jeg spurgte straks om jeg måtte tale med Dudi.. “ Øøøh” svarede Dudi, “ Det er mig”. På politistationen hed Dudi Christina og det havde jeg altså lige glemt)

Sara, vores barnepige, er et kapitel for sig, men hun har betydet næsten ligeså meget for os alle tre, som vi har gjort og gør for hinanden.

Min ældste lillesøster Lena er 4 år yngre end jeg.

Hun er læreruddannet ligesom mig og vi arbejder på den samme skole.

Dog underviser Lena i de yngste klasser, hvor jeg underviser i specialklasserne.

Hun er tillidsrepræsentant for lærerne og derfor også for mig. Og hun er god til det. Det er godt at vide, at ens tillidsrepræsentant er en grundig, flittig og gennempertentlig person, som skal repræsentere en på arbejdet og jeg må jo sige, at jeg kender hende bedre end de fleste af mine kollegaer og da de sammen med mig, valgte hende til at repræsentere os, valgte de godt og sikkert.

Dudi er 7 år yngre end mig.

Hun er uddannet politibetjent og boede her indtil for ca 3 år siden, hvor hun så rejste til Ålborg, hvor hun nu læser jura.

Hun har to dejlige drenge, som jeg holder utroligt meget af.

Ret sejt, synes jeg, at starte et jurastudium med to små drenge i en alder af over 35 år.

At have søskende/søstre betyder for mig, at der i min underbevidsthed flyder en vished om, at uanset, hvor dum og tosset jeg er, så er der mindst to, der elsker og holder af mig.

De er der for mig, ligesom jeg vil være der for dem. De har været med mig gennem hele mit liv og er mine livsvidner. Det er en rar følelse, at selvom vi ikke altid er enige om tingene og selvom vi nogengange irriteres over hinanden, så ligger accepten og kærligheden altid lige om hjørnet.

Jeg ved, at det ikke er en selvfølge i alle familier, at søskende trives og har det godt med hinanden. Jeg har set og oplevet at søskende kan afbryde kontakten med hinanden, have et ligegyldigt eller hadefuldt forhold til hinanden, så jeg er taknemmelig for mit forhold til mine søstre og ønsker, håber og tror, at vi vil være der for hinanden..altid.

Tak Lena og Dudi for de søstre I er.

(Dudi til venstre, Lena i midten og mig til højre)