De sidste ni år har Centrum-kiosken, som er allernærmeste nabo til kirkegården, sat levende lys på kirkegården til nytår, hvorefter eller er det lige inden de fyrer deres resterende nytårsskyts af (og sikkert lidt mere, som et flot tak til deres kunder og ansatte for året, der gik)
Fyrværkeriet blev ikke sendt afsted d. 31. december denne gang, som de plejer pga dårligt vejr med blæst og slud, så i dag var dagen, hvor julen slutter med Hellig tre konger, hvor Inge-Lise, som ejer kiosken sagde tak.
Ikke bare et lys, men rigtigt mange hen langs med “stierne”.
Det ser smukt ud og tanken er endnu smukkere.
Inge-Lise har aldrig, aldrig reklameret med, at det var hende (kiosken) der de sidste 9 år satte de mange, mange levende lys ud på kirkegården, men vi har allesammen været henne og se det smukke syn, der mødte os på kirkegården. Nogen har sågar troet at det var een eller anden forening, der gjorde det. Næ, det var Centrum-kiosken.
Vi behøver jo såmænd ikke engang at tage hen til kirkegården, for at kunne se de mange, mange lys,
for kirkegården ligger i bymidten langs med hovedvejen, så en tur på hovedvejen var nok til at vi kan nyde de blafrende lys, der står så smukt og gør at vi sender kærlige tanker til de, som ikke længere er iblandt os.
Centrum-kiosken eksisterede allerede i min spæde barndom, dog med en anden ejer og med et ganske andet image.
Dengang var kiosken lettere snusket, syntes jeg og hed LL-kiosken.
Vi købte spejderhagl og andre fornødenheder dengang, og jeg tilstår gerne, at jeg ofte er at finde i bygningen stadigvæk.
I dag er den dog helt anderledes lækker at komme ind i, og den har i løbet af sidste år fået et moderne og kundevenligt make-over indvendigt med nye hylder, reoler og jeg skal komme efter dig.
Det første du/jeg lægger mærke til når jeg/du kommer ind, er de mange spændende planter og blomster.
Der er bukketter, altid smukke til årstiden, og hvad mange sikkert ikke ved er, at Centrum-kiosken medlem af Interflora.
Et par stykker har forsøgt sig med salg af blomster og bukketter, men de fleste kunder vender lynhurtigt tilbage til Inge-Lises blomster og det ikke uden grund.
Frister blomsterne ikke, er der stearinlys for enhver smag og pengeholdning,
legetøj, køkkenudstyr af bedre kvalitet, barsels-gaver i form af både tøj og ting (Centrum-kiosken ligger en spytklat fra sygehuset) også i god kvalitet, ugeblade,
smykker, cd-er, ure
og ikke mindst delikatesser, te/kaffe
og god vin for enhver smag.
Glemte jeg noget?
Højst sandsynligt, for du kan få stort set alt og lidt mere til og det er med knusende rolig og sikker hånd Inge-Lise har indrettet kiosken, så den ikke virker rodet eller ustruktureret, men smagfuld og indbydende, hvilket bringer mig derind de der par mange gange om ugen.
Gaverne, hvad enten det er en fødselsdagsgave, en gave til mig selv eller en værtindegave, bliver den pakket fint og prangende ind og alene dét gør, at jeg køber næsten alle mine gaver hos Inge-Lise.
Du skulle se, hvor smukt blomster-buketterne bliver pakket ind! Woow, sir’ jeg bare!
Og nej, jeg får ikke provision eller procenter, men er bare vild med Centrum, som vi kalder det i daglig tale,- en hyggelig butik, som det faktisk er synd, at kalde en kiosk.
Men tak for betænksomheden til de af vore kære, der ligger på kirkegården og for det smukke syn vi kan afslutte julen med.
Ja, hende kan vi lide at handle hos,der har de andre forretninger noget at lære af.
SvarSletEen af de trofaste kunder
Hvor er det skønt at der findes sådanne mennesker, der gør noget for andre uden selv at skulle have noget igen - sikke en gestus !
SvarSletEn skam at butikken ligger så langt væk for hvor ser den spændende ud !
Godt nytår til dig og dine kære !
Hej Dorteivalo
SvarSletJa, den kiosk kan man da ikke kalde for en "Bolsjebutik". Sikke dog et lækkert udvalg, og sikke en flot gestus overfor byen, lys og fyrværkeri
Godt nytår til dig og dine
Tusind tak for dine smukke billeder ag kirkegården, det varmer virkelig om hjertet, har nemlig tænkt meget på dette syn.
SvarSletflotte billeder, ja det varmer at se kirkegården med masser af lys, havde hørt at der var rigtig flot i kirkegården, nu har jeg set det :-)
SvarSletSikken en flot gestus af IngeLise! Ja, og sikken en forretning. "Kiosk" daekker vidst ikke helt over hvad den bestaar af. Det maa godt nok vaere et dyrt lager at hold hjemme!
SvarSletOh - og GODT NYTAAR til dig og dine. Her har vi jo lettere Groenlandske tilstande for tiden med is og sne i flere dage i traek. :)
Jeg blev helt mundlam (skrivelam?) men hun er bestemt noget særligt. Det at hun gider - og det er da heller ikke gratis. Vinhylden ser indbydende ud - kan man købe en Amarone?
SvarSletAnonym/trofast kunde.
SvarSletJa, hende Inge-Lise kan vi lide.
Helle:
Det er nemlig vidunderligt at nogle mennesker gider.
Sonja:
Du har ret i, at det er lidt synd at kalde Centrum-kiosken for en kiosk. Det er nemlig så meget mere end bare en kiosk, men på den anden side, så bliver man så positivt overrasket over at møde det store udvalg af ALT muligt
Grethe Klein:
Velbekomme!
Frederikke:
Det var smukkere end nogensinde!
Tak Tina og godt nytår til dig og dine også. Det er nemlig en dejlig forretning.
Taxastrikker:
Inge-Lise er noget særligt. Hun er en af de mennesker, der har så meget energi og så mange ideer. Hun er også med i Sct Georgs gilde og stiller, havde jeg næsten skrevet: Selvfølgeligt op, når handelsstanden her i byen arrangerer noget, at hun så også er/ har været med bestyrelser og er mor til 4. Jeg behøver vel ikke tilføje at hun har sine meningers mod og naturligvis bliver støttet af sin gode mand Thorvald, som er med i "kiosken".