Sidste år fik jeg en blitz af Jan.
Soooooom jeg har haft berøringsangst overfor den blitz. Jeg turde knap nok se på den og da slet ikke pille ved knapperne bagpå.
Nu tør jeg lidt!
I min verden var blitz nærmest bandlyst, men af alle fik jeg at vide, at blitz bare var sagen,- ja, selv på en solrig sommerdag, så der er ikke andet for, end at øve mig med blitzen.
Jeg kunne jo ligesom forstå, at man nærmest ikke kunne tage ordentlige billeder uden blitz.
(dette billede fra i forgårs før Laura fik klippet håret)
Ungerne sidder tålmodigt foran linsen, mens jeg øver mig flittigt.
Og lige i disse dage er jeg lidt vild med monocrome/sort-hvid.
Bær over med mig, for meget snart vil jeg se verden i farver og ungerne kan måske holde lidt juleferie, men kun måske?!
Jeg synes nu- og har altid ment, at monocrome farver gav de bedste portrætfotos. Det er som om personligheden træder tydeligere frem.
SvarSlet