Forsinket hjemkomst

Så er vi hjemme igen.

Hjemturen blev lige så “spændende” som udturen, for Danmarks-maskinen som var forsinket, forsinkede samtlige flyvninger på kysten med 4 timer og 45 min.

Istedet for at ærgre os over forsinkelsen fik vi set næsten alle butikker i Nuuk, uden dog at købe noget, og køre hele byen tynd i en lejet bil.

Vi boede en stor del af min barndom i Nuuk og jeg har mange gode minder om tiden i storbyen, men hvor er jeg dog glad for ikke at bo der mere.

Forskellen på rig og fattig er så synlig og tilsyneladende enorm.

Tempoet i gaderne, i butikkerne og i det enkelte menneske på gaden er for fortravlet.

Det passer ikke lige til mig.

Jeg er vist vokset fra ambitionen om at leve hurtigt, at være effektiv og tjene kassen.

Jeg bliver bekræftet i mit valg af Sisimiut hver gang jeg er i Nuuk.

Flyveturen nord-over endte med en ekstra runde om vores landingsbane.

Hvorfor ved jeg ikke, men vi var 10 mtr. over landingsbanen, da piloten ombestemte sig for sin landing og rundede havet igen inden han fik smidt noget af højden fra sig, kom igennem noget turbulens og fik smidt flyet ned meget langt inde på bane, at vi nåede at tænke, om vi røg ud over banen igen og ned i havet.

Vi fik noget for pengene.Lea skrev som kommentar, at der ofte var noget at lykønske os med, og lykønskede med mine piger. Tak, Lea, og jeg kan tilføje, at Sara vandt guld (det har jeg vist nævnt een gang før, men gør det liiige igen, tihi) og sølv i tul.

Laura kom desværre ikke længere end første runde og høstede ikke medaljer i år, men næste år…

Jeg tog næsten ingen billeder i hallen. Dårlig belysning, ingen blitz og meget hurtige bevægelser. Jeg hader at fotografere under de omstændigheder, så jeg lod være.

De få som jeg under røde ører modstræbende viser er her.

I morgen er det hverdag igen, så Anonym: jeg er tilbage!